BYENS LYS: Chaplin-klassikeren er et tidsløst mesterværk

Af Simone Korfix Lindgreen 

Der kan ikke herske tvivl om, at måden, hvorpå film bliver produceret, har ændret sig markant de sidste 85 år. Teknologiske gennembrud og nyskabelser har muliggjort en visuel biografoplevelse, som filmhistoriens tidlige instruktører ikke i deres vildeste fantasi kunne drømme om. Selvom CGI, 3D og green screens åbner op for fantastiske muligheder, bliver mange producenter lokket i en fælde. Hvis man kradser lidt i overfladen, kan selv den flotteste og visuelt overlegne film falde fuldstændig fra hinanden og afsløre et usammenhængende, kedeligt narrativ og todimensionelle papkarakterer i hovedrollerne. Chaplins Byens Lys har ingen effektfacade at gemme sig bag, og det behøver den heller ikke. Den står spinkelt, stumt og helt alene og brager ind i sindet, hvilket er meget mere imponerende end alverdens computergrafik.

 

Byens Lys balancerer komedie, romantik og samfundskritik så legende let, at man skulle tro, at det var det nemmeste i verden. Den blev produceret i en tid, hvor Hollywood masseproducerede film, som havde til formål blot at underholde publikum, mens 30’ernes krise raserede. Chaplins alvorlige socialrealisme i Byens Lys – og i øvrigt et flertal af andre Chaplin-film, deriblandt Moderne Tider (1936) – er så raffineret, at man selv får lov til at grave den frem under komikken. Filmens perspektiv er fra de laveste lag i samfundets side. Chaplin spiller en vagabond, som er blevet forelsket, men ikke tør nærme sig kvinden, medmindre hun tror, at han er velhavende. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Chaplins nyfundne velhavende ven kun vil vides af ham, når han er beruset.

ANMELDELSE AF:
Byens lys

ORDET SYNES:

PROD. ÅR:
1931

INSTRUKTØR:

Charles Chaplin

LAND:
USA

Chaplin spiller, som han næsten altid gør, hovedrollen i denne socialt engagerede, romantiske slapstick komedie. Med sit fuldstændigt uovertrufne skuespillertalent vader han direkte ind i hjertet på mig fra den allerførste scene. Det er enormt virkningsfuldt, at der bliver etableret en forbindelse så tidligt, da alle efterfølgende scener bliver dét mere intense og morsomme. Hånden på hjertet, er det lang tid siden – om nogensinde overhovedet – at jeg har moret mig så inderligt over en film. Chaplins mesterlige ansigtsmimik og kropssprog giver hver eneste sketch liv og gør selv de platteste scener hysterisk morsomme.

 

Der dannes med Byens Lys grundlag for rom-com’en helt frem til i dag. Selvom den er 85 år gammel, er komikken så transhistorisk og universel, at langt de fleste komedier i dag ikke når Chaplin til sokkeholderne. Det er meget imponerende, når en film står helt nøgent, næsten uden tale, farver, CGI, smarte effekter eller andet betagende og emotionsstimulerende pynt og alligevel formår at charmere sig så voldsomt ind på sit publikum. Slutningen på filmen er enormt simpel og raffineret, men samtidig så uendeligt smuk, at den fortjener en rørstrømsk, stående applaus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *