Anmeldelse
BRITT-MARIE VAR HER: En charmerende og tankevækkende feel-good film

Af Terese Holm Pedersen

Er det stadig muligt at lave en velfungerende og interessant film om det typiske hverdagsliv? Det selvsamme hverdagsliv, hvor der ikke er sindssyge overnaturlige kræfter, dramatiske udsving i følelsesregisteret og store magtkampe, men derimod blot frygten for at være alene og ikke blive set? Instruktøren Tuva Novotny behandler disse komplekse følelser i den varme og meget betagende hverdagskomedie Britt-Marie var her.

Britt-Marie lever et stille og udramatisk liv i Sverige. Hun vasker tøj, laver mad og servicerer sin hårdtarbejdende mand. Alle disse huslige pligter bliver krydset af på hendes elskede notesblok, som bliver fulgt til punkt og prikke.

På trods af disse ihærdigheder bliver den hjemmegående kvindes gamle vaner vendt fuldkommen på hovedet, da hun forlader sin illoyale mand. Efter 40 års ægteskab og arbejdsløshed, må Britt-Marie tage til takke med et job i den primitive landsby Borg, hvor indbyggernes drømme er store trods deres begrænsede muligheder i den lille flække. Men er det egentlig muligt for Britt-Marie at styre det lokale fritidshjem og være fodboldtræner, når hun samtidig skal tilpasse sig til verden uden for hendes trygge gamle vaner?

Pernille August leverer en sublim præstation i rollen som den bestemte og forholdsvis kolde Britt-Marie, der nu må genoverveje, hvordan hendes liv skal leves. Da filmen ikke indeholder de store dramatiske udsving og konflikter, fanges jeg som seer dog stadig af filmen takket være Augusts flotte evne til at levere en troværdig karakter. Det er dejligt forfriskende, at vi ikke blot har at gøre med en triviel og klichéfuld historie om en ynkelig kvinde, der skal reddes, men at karakteren derimod står fast ved, hvem hun er – ikke fejlfri, blot menneskelig.

Som i mange andre komedier bliver vi ikke snydt for et element af kærlighed i filmen – i dette tilfælde er det den meget ordinære lokale politimand Sven (Anders Mossling), der ihærdigt prøver at vinde Britt-Maries gunst. Denne romance bliver aldrig helt central i filmen, hvilket faktisk ikke gør spor – for det er hendes personlige udvikling, der er i centrum gennem hele filmen. Britt-Marie bliver ikke reddet af prinsen på den hvide hest, men udvikler sig til et mere varmt og behageligt menneske gennem fornyet selvrespekt og selvaccept.

Tilbage i biografen sidder jeg med følelsen af, at film ikke nødvendigvis behøver at være så komplekse for at være interessante. For det handler jo i bund og grund om at ramme og røre noget i publikum. Britt-Marie var her er en charmerende og letfordøjelig fortælling, som får smilet frem på læben.

Men filmen vil altså også mere end blot at underholde biografsalene – den får mig til at tænke over mit eget liv. De valg, vi tager igennem livet, kommer til at påvirke og definere os som personer. Trods dette, viser filmen på fineste vis også, at det aldrig er for sent at lægge blyanten fra notesblokken og starte forfra.

Kommentarer