BLODIG WEEKEND: Interview med Brian Yuzna

Af Bjarke Johansen

For mange var 80’erne en gylden tid for horrorgenren. Der herskede en fandenivoldskhed, og  de mest absurde ideer fløj over biografskærmene til højre og venstre. En af de mere berømte film fra den tid er Re-Animator (Stuart Gordon, 1985), der, løst baseret på en historie af den klassiske gyserforfatter H.P. Lovecraft, omhandler den lægestuderende Herbert West, der er fast besluttet på at finde frem til en kur for verdens værste sygdom: Døden. Og det lykkes da også – med den lille ulempe, at de genoplivede bliver voldsomt mentalt ustabile og går til angreb på alt og alle.

Re-Animator var resultatet af et samarbejde mellem instruktøren Stuart Gordon og producer Brian Yuzna, og parret endte med at lave flere film sammen (mere specifikt From Beyond (1986), Dolls (1987) og Dagon (2001)). De er begge højt elskede blandt horrorfans med en umættelig trang til blod og bizart gys.

Under sidste uges Blodig Weekend præsenterede Brian Yuzna ikke kun en visning af Re-Animator, men viste også sin egen første film som instruktør, Society (1989). Hans tilstedeværelse var uden tvivl et af festivalens højdepunkter.

Brian Yuzna blev født i Fillipinerne den 30. august 1949, og nåede at bo i både Nicaragua, Puerto Rico og Panama, før han i 1960’erne flyttede til USA, hvor hans passion for filmmediet spirede.

“Jeg var med min kæreste ude at rejse i Sydamerika”, siger han, da vi møder ham under festivalen. “Vi kørte forbi et filmset, da vi sad i bussen, og jeg vidste, at det var et filmset, fordi jeg havde set Truffaut’s Day for Night (Francois Truffaut, 1973), der viste, hvordan sådan et sæt så ud. (…) Noget tid senere, da jeg var fotograf, fik jeg fat i et 16mm Bolex-kamera, som var det, man brugte til at filme nyhederne på TV. Så jeg begyndte bare at filme med det, og for mig lignede det (Ingmar) Bergman. Jeg havde også fået en Betamax-maskine, en af de allerførste, og jeg optog et par film på den, som fx The Killing (Stanley Kubrick, 1956) og The Spiral Staircase (Robert Siodmak, 1945). Jeg så dem om og om igen, og for første gang kunne jeg se, hvordan hvert billede var konstrueret, og det havde jeg aldrig set før. (…) Jeg lavede min lille kunstbutik om til et klipperum og begyndte at læse filmblade. Jeg var fast besluttet på at gøre karriere i filmbranchen og rejste derfor til Los Angeles.”

Det viste sig at være en god idé. Yuzna var en stor fan af horrorfilm og vidste fra starten, at det var det, han ville lave.  Og han fandt sin instruktør, da han blev introduceret til Stuart Gordon.

”Da jeg tog til LA, mødte jeg en fyr ved navn Bob Greenberg. Jeg prøvede at få min gyserfilm lavet, og jeg havde brug for en instruktør. Og så fortalte [Bob] mig, at jeg skulle møde Stuart Gordon. Stuart var fra Chicago, og Bob sagde: ‘Stuart har et teater derovre, og jeg tror, I to vil komme godt ud af det med hinanden’. Så jeg tog til Chicago, så hvor han boede og var til middag hos ham, og vi faldt i snak med det samme. Vi var begge gyserfans, og han sagde, at han havde et par ideer til en film. En af dem var Re-Animator. Og inden for et år var vi I gang med at filme.”

Re-Animator blev en enorm succes, både på grund af sin kulsorte humor, sin brutalitet og Jeffrey Combs’ præstation I rollen som Herbert West. Men filmens succes kom ikke som nogen overraskelse for Yuzna.
”Jeg var ikke spor overrasket, for jeg vidste ikke bedre. Den første visning var på Cannes Film Market ved midnat i Star Theater, og der var kø hele vejen rundt om bygningen. Da det var forbi, tænkte jeg: ‘Det er sådan, filmmbranchen er’. Det var først, da jeg lavede et par andre film, der ikke klarede sig så godt, at jeg forstod præcist, hvor fantastisk det var.

“Over de sidste par år har der været en ny interesse i 80’erne, og det har betydet, at Re-Animator er blevet opdaget af en helt ny generation, og at den er en af tidens gyser-klassikere. Og dét er en overraskelse.”

Som tidligere nævnt blev det til flere film i den sidste halvdel af firserne sammen med Stuart Gordon og andre instruktører. Men på et tidspunkt gik det op for Yuzna, at han også selv ville instruere.  Hans første film som instruktør var Society, hvor en ung mand får mistanke om, at overklassen i hans hjemby foretager sig uhyggelige ting bag lukkede døre. Og filmen havde måske aldrig eksisteret, hvis ikke Yuzna havde været smart.

”Jeg ejede rettighederne til Re-Animator, så det var mit es i ærmet. (…) En af mine venner havde lige startet et firma, og havde fået en del finans fra Japan. Så jeg sagde: ‘Hør, jeg vil gerne instruere. Skal vi ikke lave en fortsættelse til Re-Animator?’ Og det ville han selvfølgelig gerne. Men jeg sagde, at vi var nødt til at lave en anden film som jeg skulle instruere først, fordi jeg tænkte, at hvis jeg ikke gjorde det godt, så ville jeg have en chance mere. Derfor var toeren (Bride of Re-Animator (1989) nødt til at være min anden film. Det var ren strategi.”

Society blev til en bizar film, som ikke alle vidste, hvordan de skulle forholde sig til i 80’erne, men den har heldigvis siden fået en stor fanskare. Og Yuznas strategi virkede. Bagefter lavede han Bride of Re-Animator, der blev fulgt af Beyond Re-Animator (2003). I mellemtiden blev det også til en perlerække af andre gyserfilm såsom The Dentist (1996) og flere fortsættelser til allerede eksisterende gyser-franchises, bl.a. Silent Night Deadly Night 4 (1990), Silent Night Deadly Night  5 (Martin Kitrosser, 1991) og Return of the Living Dead III (1993). Besynderligt nok havde ingen af disse film dog ret meget at gøre med de oprindelige film i deres respektive serier og fortalte helt nye historier.

“ Jeg indrømmer, at jeg ikke tog [Silent Night Deadly Night 4] særligt alvorligt. De havde allerede et manuskript, så jeg rettede bare på det sammen med forfatteren til Society og Screaming Mad George (makeup og SFX-artist). Og jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke gjorde Return of the Living Dead III til en komedie som resten af serien. Jeg plejer ellers at tilføje lidt humor.”

Selvom Yuzna er mest kendt som en af gysets store navne har han dog også arbejdet i en del andre genrer. Han og Stuart skrev  Skat, Børnene er Skrumpet  (Joe Johnston, 1989), og Yuzna arbejdede på tv-serierne Tarzan (1996-2000) og Conan  (1997-8). Men mest bemærkelsesværdigt er det, at han var den første amerikanske filmmager, der lavede japanske tegneserier om til amerikanske film med superheltefilmen The Guyver (Screaming Mad George & Steve Wang, 1991) og actionfilmen Crying Freeman (Christpohe Gans, 1995).

Society og Crying Freeman fik finans fra japan, så jeg var hele tiden omringet af japansk. Screaming Mad George ville rigtig gerne lave The Guyver, og det havde japanerne det fint med, så længe jeg producerede den. De gav mig en bunke animé og spurgte, om der var noget af det, jeg var interesseret i at lave til film. Jeg valgte et par stykker ud, og så blev det altså Crying Freeman, jeg lavede.”

Brian Yuznas karriere har strakt sig over 30 år, og med al den erfaring på bagen sluttede han interviewet af med dette råd til verdens håbefulde filmskabere, der vil i gang med at lave deres første film:

” For det første: Få det gjort. Og for det andet, så tag det alvorligt. Selvom der ikke er nogen penge eller udstyr, så tag det helt alvorligt. Prøv at være så intelligent, seriøs og professionel som muligt. Og find folk at arbejde sammen med, der ikke bare pjatter sig vej igennem det.”

Kommentarer