Blodig kønnet monstrøsitet i Ginger Snaps

Af Annie Marie Nyvold

Horrorgenren har til alle tider været kendetegnet ved tilstedeværelsen af en destruktiv monstrøsitet, der repræsenterer et samfundsmæssigt eller psykologisk onde. Dette onde kan tilskrives kønnede karakteristika, som vi blandt andet har set i analyser af monstrøsitetens inkarnationer i vampyren og varulven.

Hvor vampyren er blevet tolket som en grænseoverskridende kønsidentitet, der kan tage både kvindelig og mandlig form, har varulven haft større problemer med at tage kvindelig form, grundet sin ur-maskuline kønsidentitet, der både ses hos den angstplagede, ensomme ulveskæbne som overgår Larry Talbot i The Wolf Man (1941), eller senere varulvekarakterer, der frem for at være tragisk forbandede i deres forvandling, finder ”alfa-han”styrke i den i f.eks. Teen Wolf (1985) og Wolf (1994).

Gender Snaps
Et bemærkelsesværdigt eksempel på en kvindelig varulv findes dog i John Fawcetts canadiske teenagehorrorflick Ginger Snaps. Her møder vi teenagesøstrene Ginger og Brigitte, der begge er late- bloomers, og i en alder af dels 15 og 16 år har de endnu ikke har fået menstruation. De er sociale udskud med en os-to-mod-verden attitude, fremmedgjorte på deres skole og i familien, hvor deres sene udvikling mod pubertet er et samtaleemne ved spisebordet.

Da livet i den suburb, de bor i, plages af mystiske og bestialske drab på indbyggernes hunde, beslutter de sig for at tage hævn over en af skolens ”mean girls”, som Ginger har haft problemer med, ved i nattens mulm og mørke at snige sig ind i hendes have og iscenesætte en prank, der skal få det til at ligne at hendes hund har været det næste offer. Undervejs i stuntet får Ginger til sin store frustration sin første menstruation: ”Shit, you kill yourself to be different and your own body screws you!”.

Kort efter overfaldes hun af det monster, der har dræbt nabolagets hunde, og undslipper kun med nød og næppe med hjælp fra Brigitte. Gingers forvandling efter biddet fra varulven sætter langsomt i gang. Fysisk begynder hun at gro kropsbehåring, ligesom en begyndende (falloslignende) halestump, samtidig med at hun menstruerer kraftigt.

Hun får pludselig ny opmærksomhed fra skolens drenge, og i en sejrsgang gennem skolens gangareal manifesteres hendes udvikling fra barn til kvinde; i en subversion af den klassiske teen-romcom make-over scene portrætteres Ginger som nørden, der indtager skolen som genfødt high school hot stuff i tætsiddende tøj med alles blikke hvilende på sig. Ginger er dog ikke blot genstand for ny opmærksomhed blandt drengene, men er som genfødt blodtørstig varulv selv en seksuelt aggressiv maneater. Brigitte kan kun se til, mens søsteren fjerner sig fra hende for at udforske sin nyvundne magt.

En blodig affære
Kvindelig menstruation har traditionelt set indenfor horror været sat i lig med monstrøsitet. Brian de Palmas Carrie (1976) omhandler et lignende high school udskud, for hvem menstruationen og udviklingen fra pige til kvinde bliver udløsende faktor for en i sidste ende destruktiv monstrøsitet. Carries blødning bliver af hendes ultrakristne mor med det samme lagt for skam, og Carrie må bede om tilgivelse af Vorherre.

Ligesom hun også må finde sig i sine klassekammeraters hånlige tilråb efter hendes panikagtige første blødning i badet efter idræt. Med puberteten opstår der dog nye kræfter i Carrie: telekinese (evnen til at flytte og kontrollere objekter ved tankens kraft), der trods problemet med at kontrollere kræfterne, hjælper hende til at forsvare sig mod omgivelsernes chikane og overgreb.

At sammenkoble monstrøsitet med det at menstruere har været genstand for meget analyse. Kan der tales om en dæmonisering, et udtryk for mænds underbevidste frygt og jalousi over et ellers naturligt fænomen af kvindelige kropsfunktioner, evnen til at tabe så meget blod uden at dø? Det katolske tabu står malet udover Carrie i et klimaks, hvor Carrie får hævn over omverdenens forsøg på at gøre hendes kvindelige urkraft til skamme.

Vores forståelse af menstruationen baseret på ideer om irrationelle følelsesmæssige udsving, og det medfølgende fysiske ubehag bidrager yderligere til traditionen med at forbinde den med en vis monstrøsitet. I modsætning til Carrie reagerer omverdenen i Ginger Snaps, og særligt moderen med lykønskninger over nyheden om hendes menstruation, som en velkomst ind i et nyt fællesskab.

Not another teenhorrormovie
Men netop vores forståelse af varulven som en mandlig figur gør det nok så interessant at bruge den som metafor for at blive kvinde. Ginger træder ind i den månedlige cyklus, månens cyklus, der altså er gældende for både menstruationen og varulvens forvandling. Gingers forvandling skal forstås på baggrund af de senere varulvefilms transformationer til hypermaskulinitet i forvandlingen til varulv.

I modsætning til Carries psykiske kræfter er Gingers fysiske, og hun bliver dermed en paradoksal figur. Hun bliver en mulig trussel mod patriarkatet på samme måde som eksempelvis Bela Lugosis Dracula figur, der både er smuk og betagende (et objekt for det kvindelige blik), samtidig med selv at være et (destruktivt) begærende subjekt – og som ikke bare nøjes med at stille sig i vejen for ægteskabets institution, men også for at anlægge mulighed for homoseksuelt begær.

Ginger nedlægger en fyr, og får dermed taget sin mødom. Hendes dominerende varulvenatur får hendes ”offer” til at spørge ”who is the guy here?!”. Hendes forvandling er et billede på Brigittes frygt for hendes egen mulige forestående pubertet, for til trods for hendes destruktive udbruds fatale følger, bringer hendes mutation og monstrøsitet hende faktisk nærmere den verden søsterduoen sammen stod i opposition til.

Handlemulighederne defineres af rammer for high school-popularitet og ender i et dødbiderliv som ulykkelig husmor, som deres egen mor er eksempel på. Hvor taktikken for at undgå at blive en del af disse strukturer før var at blive i barndommen, står Brigitte pludselig alene tilbage, mens Ginger til dels ender som medspiller på de misogyne, konkurrenceprægede præmisser, idet hun for eksempel efter mordet på ærkerivalen Trina foreslår at gemme liget med kommentaren: ”Look, no one ever thinks chicks do shit like this… We’ll just coast on how the world works.”.

Som handlingen eskalerer bliver det dog klart, at Ginger er på et farligt vildspor, og i sin endelige forandring mister hun grebet om hendes sidste rest kultur – som hun tidligere har snerret af Brigitte: ”I’m a goddamn force of nature. I feel like I could do just about anything. I feel almost like we’re not related anymore”. Hun tager varulven tilbage til sin oprindelige, tragiske og forpinte skæbne, efter at have reddet højt på bølgen.

Som protagonist skal hun måske i højere grad forstås som en antihelt, der som en Seth Brundle i The Fly (1986) først velsignes med og siden overmandes af sin nyvundne kønnede magt. Film som Carrie, Ginger Snaps og egentlig også The Craft (1996) yder på forskellig vis bidrag til mere komplekse kønnede perspektiver og karakterer, uden at man dog entydigt kan kalde dem feministiske.

Kønsperspektiver
Kønsperspektiverne i Ginger Snaps peger i mange retninger, men filmen tilbyder dog flere komplekse kvindelige karakterer, end vi er vant til at se i genren. Det er ikke et simpelt slasherplot, der belønner den uskyldsrene final girl som horrorgenrens faste heltinde, og straffer historiens syndige kvindelige karakterer.

Kommentarer