BLAIR WITCH: Found-footage-film med fjollet flimmer

Af Rikke Bjørnholt Fink

Fire unge filmstuderende rejser til de store skove ved byen Blair, efter en Youtube-video måske har afsløret spor efter et af de unge mennesker, der forsvandt netop der 20 år tidligere – altså i den første film The Blair Witch Project (1999). James er lillebror til den pige, der nu muligvis er blevet set, og hvis der er den mindste chance for at finde hende, kan han ikke bare lade den ligge. Vi ved det forholder sig sådan, for det siger han (generelt behøver man ikke spekulere i karakterernes motiver, for dem skal de nok gøre lidt for klare). Sammen med sit dokumentarhold og sine bedste venner mødes James med dem, der lagde filmen, med hans søster, ud på Youtube. Sammen tilbringer de en nat på heksens territorium. Imidlertid skulle de nok have rettet sig efter det skilt, hvorpå der står, at man ikke skal færdes i skoven efter mørkets frembrud.

Rent visuelt er filmen et forsøg på at få det til at se ud som om, man har klippet optagelser sammen, der er fundet ude i skoven. Hvor man i 1999 tyede til realismen i et enkelt DV-kamera, har man denne gang foretrukket variationen og mulighederne ved adskillige kameraer. Således er alle udstyret med øresneglskameraer, ligesom man har medbragt en drone og nogle gadgets, der kan overvåge lejren om natten. Alt i alt er der altså mulighed for at kreere langt de fleste kameravinkler, hvilket lægger noget elegance til, men samtidig trækker charmen i found-footage-benspændet fra.

Blair Witch virker altså med undtagelse af noget fjollet, indlagt videoflimmer interesseret i den realistiske billedside. Derfor kan det undre, at lydsiden meget af tiden minder om noget, der kunne have ledsaget verdens undergang – uden øre for hverken teknisk realisme eller diegetisk troværdighed.

ANMELDELSE AF:
Blair Witch

3-starsORDET SYNES:

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Adam Wingard

LAND:
USA

Gyserfilm må hjertens gerne være mystiske og åbne, så længe de føles konsekvente. I Blair Witch er det imidlertid svært at finde ud af, hvad omfanget af heksens kræfter egentlig er. Det er som om hun er i stand til alt og alligevel ikke. Især slutningen er svær at sluge, når ellers fornuftige karakterer begynder at handle mod bedrevidende, for at det hele kan gå op. Undervejs er der gang i nogle interessante motiver, i forhold til om heksens magt i virkeligheden består i at gøre folk vanvittige, men det droppes til side til fordel for det ubestemmeligt overnaturlige.

Vi har dog at gøre med en gyserfilm, så det eneste der virkelig er relevant for dig, kære læser, må være om Blair Witch reelt er uhyggelig. Det er den sådan til dels. Den første lange del af filmen udgøres af en lidt træg blanding af udstyrspræsentation og snydt-for-en-tier-øjeblikke, men efterhånden kommer man frem til en acceptabel blanding af chok og ulmende uhygge. Kombinationen af den højtråbende, visuelle stil og de gabende plothuller gør det dog svært for alvor at blive forhekset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *