BLACK MASS: Isblåt gangsterdrama træder vande

Af Ditte Fiil

Kaffen kom overordentligt galt i halsen, da billederne af Johnny Depp som gangsterbossen James ”Whitey” Bulger først kom frem. Sig mig, var det ikke den for længst afskrevne Tim Burton-darling, der nu havde skiftet den høje hat ud med en kølig nuance af død? Men en skuespillers virke omhandler nu ikke kun udseendet, og det viser Johnny Depp i Black Mass, at han er stærkt klar over. Men selvom Johnny Depp overrasker, så kører dette gangsterdrama i ring og oven i købet langt under middelfarten.

I ren Martin Scorsese-stil tager vi fat på gangsterverdenen og dens disciple. Dog er det ikke de italienske spaghetti-gangstere, der bliver vist frem, men de stolte irske brødre i Winter Hill-gruppen, som instruktøren Scott Cooper zoomer ind på. Endnu mere specifikt er det historien om, hvordan FBI-informanten James ”Whitey” Bulger udnyttede denne titel til udrydde sine fjender og udvide sit magtimperium gennem misbrug af Hoovers hellige agenter. Hans barndomsven, nu FBI-agent John Connolly (Joel Edgerton), bliver hans allierede og middel, mens hans bror William ”Billy” Bulger (Benedict Cumberbatch) er splittet mellem forholdet til sin småkriminelle bror og jobbet som byens senator. Klassisk rise-and-fall historie med hjælpere og fjender.

ANMELDELSE AF:
Black Mass

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Scott Cooper

LAND:
USA

Problemet er bare, at det grundlæggende er svært at finde en reel udvikling i gangsternes magtarena. Ganske vist bliver der talt om udvidelser og nye forretninger, men et billede siger nu engang mere end tusinde ord. I disse øjnes optik slog James stadig på brutal vis folk ihjel før og efter, og det er svært at se, hvor stor en betydning Winter Hill-banden havde før storhedstiden. Der mangler en kontrast, der får det grå til at blive skarp sort/hvid. Så allerede her er det svært at mærke den konsekvens, filmen selv så gerne vil pointere: At denne småkriminelle irer voksede sig til en gedigen gangsterboss.

Den manglende udvikling resulterer desværre også i en langt fra eskalerende og opbyggende stemning, men derimod en langsommelig og redundant fortælling. Det føles som om, at den samme scene gentages i nye klæder, og dermed bliver det samme fortalt igen og igen. Det giver også det såkaldte klimaks en usædvanligt flad fornemmelse, hvor man lige må nive sig selv for at få det sidste med.

Når det er sagt, så har filmen en basalt spændende historie og et altoverskyggende potentiale. Det skyldes både skuespilpræstationerne i det omkringliggende, men især Johnny Depps indsats står stærkt. Skræmmende og iskold skærer de blå øjne sig ind i bevidstheden og frygten hos alle tilstedeværende. Som da han påstår at ville tjekke Connollys kone for en feber, mens hans hånd snor sig om hende og ender i et blidt kvælertag. Uh! Black Mass er Depps film, det er der ingen tvivl om, og det kunne vise sig at være en stille start på en vej tilbage for denne gamle kending. Stille må den dog være, eftersom filmens potentiale aldrig blev forløst i ligeså høj grad som Johnny Depps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *