THE BIG SHORT: Stjerneparade pepper finanskrisen op

Af Jakob Freudendal

Finanskrisen i 2007 var forudbestemt til at blive tematisk guf for Hollywood: Ikke nok med, at film om (økonomiske) kriser af enhver art altid har været populære, så er interessen for finansverdenen på film også blevet større og større siden Wall Street (1987); en interesse, der for alvor nåede nye højder med Martin Scorseses tour-de-force The Wolf of Wall Street (2014). Det nyeste skud på stammen The Big Short adskiller sig dog markant fra dens forgængere, da den ikke blot handler om finansverdenens mange forskelligartede personligheder, men derimod om noget så teknisk som årsagerne til finanskrisen og boligboblen i 2008.

Lyder dette uoverkommeligt så frygt ej, for i The Big Short bliver hele finanskrisen forklaret på pædagogisk vis, så vi alle kan være med: Man kan blandt andet opleve Margot Robbie og Selena Gomez forklare begreber som ”subprime loans” og ”CDO’s” henholdsvis i et boblebad og ved et blackjack-bord i et kasino. Hvis dette ikke skulle være nok til at forny din interesse for finansverdenen, så skal Ryan Goslings charmerende, playboy-voice-over nok få dig overtalt til at investere din opmærksomhed på det ved overfladen ret uinteressante emne.

I The Big Short følger vi en række særegne og lettere karikerede personligheder, der hver især kommer med den kontroversielle forudsigelse, at det enorme antal uholdbare boliglån vil føre til en finanskrise.  Christian Bale spiller Michael Burry, der med glasøje og Aspergers syndrom forudsiger den finansielle dommedag til tonerne af heavy metal, og Steve Carell kombinerer sit talent for komik med den seriøse rolle som selvcentreret fond-manager, der indædt hader systemet efter et personligt tab.

ANMELDELSE AF:
The Big Short

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:
Adam McKay

LAND:
USA

Disse to karakterer er så tilpas overdrevne, at Hollywood sagtens ville have kunnet lave en film om bare en enkelt af dem. Visionen for The Big Short er dog ikke bare at lave endnu en underholdningsfilm. Sandheden skal på bordet, og det er ikke uden løftet pegefinger, at instruktør Adam Mckay lader os dykke ned i de dybereliggende årsager til finanskrisen og tvinger os til at forholde os kritisk til hele finansverdenen.

Dette er på en og samme tid filmens styrke og svaghed: På den ene side føler man sig ikke særligt investeret i filmens hovedkarakterer, da der aldrig rigtig bliver brugt nok tid på at dykke ned i deres personligheder. Det hjælper heller ikke synderligt, at Ryan Gosling stikker hovedet frem hver gang noget virker for overdrevet til at være sandt, og fortæller os gennem voice-over, at det virkelig var sådan det hele gik til.

Samtidig er det filmens metasekvenser, der gør den speciel og seværdig: Det er ganske underholdende, at se diverse in-real-life-celebrities forklare de mange begreber, som der konstant bliver slynget rundt, på utraditionel vis. Der mangler dog en større grad af syntese mellem komikken og det seriøse, som instruktør Adam Mckay endnu ikke helt mestrer, for at filmen virkelig bliver fængslende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *