BETTER CALL SAUL (SÆSON 3): Stort menneskeligt drama i sin helt egen ret

Af Nikolaj Fjord Korsgaard 

Med sæson tre af  Better Call Saul må betegnelsen af serien som ‘Breaking Bad light’ endegyldig være slut. Serien gør sig for alvor fri af sin spin-off forbandelse. Alle seriens konflikter intensiveres, så serien formår at skabe den samme ”sidde-på-kanten-af-sædet” fornemmelse, som Vince Gilligans Breaking Bad (2008-2013) formåede i sine bedste øjeblikke. Selvom serien foregår i samme univers, og parallellerne selvfølgelig ikke er til at tage fejl af, er Better Call Saul også en anden serie — et mere melankolsk og til tider også et mere psykologisk drama end Breaking Bad, hvor ganske almindelige mennesker, der forsøger at få et liv til hænge sammen, konstant bliver testet af livet og dets udfordringer.

Jimmy McGill (Bob Odenkirk), måske af mange bedre kendt som Saul Goodman i Breaking Bad-serien, er seriens tragiske anti-helt. Ikke en superhelt, som Walter White fra Breaking Bad udviklede sig til, men en ganske almindelig mand med både gode og dårlige sider. Hans retfærdighedssans fører ham altid ud i moralske gråzoner godt hjulpet på vej af hans konstante trang til at tage den hurtige genvej til succes. En taktik som ofte medfører, at de mennesker, der er ham nærmest, må mærke konsekvenserne af hans handlinger, som ofte er af tvivlsom moralsk karakter. Alligevel har han ofte hjertet på det rette sted eller søger retfærdighed, når han endnu engang vælger den hurtige og nemme løsning.

Derfor er Jimmy McGill en interessant karakter — en arketypisk anti-helt, som efterhånden er ved at være normen for moderne, store TV-serier. Men alligevel har man sjældent set en karakter, der balancer så hårfint mellem god og dårlig moral. Man er ofte i tvivl, om hans snyd og manipulation er komplet destruktiv adfærd, eller om han gør det af altruistiske årsager.

ANMELDELSE AF:
Better Call Saul (sæson 3)

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Vince Galligan

LAND:
USA

Men Jimmy er ikke seriens eneste karakter, der har svært ved at finde en rettesnor i livet. Broderen Chuck (Michael McKean), hvis forhold til Jimmy gradvis bliver forværret igennem serien, ejer ikke de samme menneskelige kompetencer som Jimmy. Men han holder sig altid inden for loven og er på mange måder lovens mand. Et advokat geni. Men hvor Jimmy er et socialt menneske, er Chuck det ikke. Konflikten mellem de to søskende, som på mange måder er seriens narrative kerne, når nye spændingsmæssige højder i tredje sæson, og det er i høj grad det, som gør sæson tre til noget ganske unikt. To mennesker som med blodets bånd burde holde sammen, men deres forskelligheder tillader det ganske enkelt ikke.

Serien har i de foregående sæsoner taget sig god tid til at udfolde de centrale karakterer og deres psykologi, og dette bliver der virkeligt kapitaliseret på i tredje sæson. Karaktererne er blevet komplekse og tredimensionelle, man forstår deres handlinger og deres motivationer, selvom man sjældent sympatiserer med dem. Der er derfor få skurke og helte i serien.

Nogle vil måske miste opmærksomheden pga. Better Call Sauls til tider langsomme tempo i forhold til Breaking Bad. Men investerer man tiden, bliver man belønnet med komplette psykologisk udfoldede karakterer, som kun få serier kan prale med. Smid oven i det en god portion mørk humor, solidt skuespil og et manuskripthåndværk, der er second to none. I sæson tre får kult-karakterer fra Breaking Bad også en tilbagevenden og mere fremtrædende roller, og alle disse karakterers historier fungerer som mere end blot fan-service. Det er baggrundshistorier, der kan stå helt alene og som udbygger universet på tilfredsstillende vis. Better Call Saul er et stort menneskeligt drama med psykologisk dybde og kompleksitet — måske endda den bedste spin-off serie nogensinde.

Kommentarer