BEASTS OF NO NATION: Barskt drama om børnesoldaters vilkår

Af Jakob Freudendal

Grænsen mellem ondskab og uskyldighed er hårfin i Netflix’ første spillefilm, Beasts of No Nation, der ligesom sit boglige forlæg på fascinerende vis skildrer et uspecificeret afrikansk land i oprør. Den unge, fantasifulde dreng Agu (Abraham Attah), lever et almindeligt liv i sin fredelige landsby indhyllet i barndommens uskyld. Borgerkrigen nærmer sig dog med hastige skridt, og det varer ikke længe før den når til Agus hjem. Meningsløsheden er til at tage og føle på, når Agu splittes fra sin familie, og bliver rekrutteret til en oprørsgruppe ledet af den brutale Commandant (Idris Elba). Med et gevær i hånden bliver Agu kastet ud over en moralsk afgrund, hvorfra der ingen vej er tilbage til barndommens lykke.

Med det afrikanske krigsdrama sætter instruktør, manuskriptforfatter og cinematograf Cary Joji Fukunaga for tredje gang fokus på en vanvittig coming-of-age historie, hvor unge protagonister presses til at træffe umulige moralske valg af deres miljø. I Sin Nombre (2009) er det bandemiljøet i Mexico, der forfølger unge Willy og Sayra i deres jagt på et bedre liv i USA, hvor det i Jane Eyre (2011) er fortidens dæmoner, der plager unge og forældreløse Jane.

Det er en barsk affære at se Agu gå fra fantasifuld og godhjertet dreng til børnesoldat med et snuptag. Fukunagas evne til at sætte fokus på individuelle fortællinger, snarere end samfundsstrukturer er dog filmens styrke. Erkendelsen af, at historien sagtens kunne udspille sig i et utal af afrikanske lande, er en sørgelig påmindelse om fjerne realiteter. Fortællingen bliver dog aldrig sentimental eller formanende. Snarere fortæller Beasts of No Nation hvordan man i en umulig verden er nød til at finde nye holdepunkter. Debutanten Abraham Attah er glimrende i rollen som den mangefacetterede dreng, der finder en ny familie i gruppen af børnesoldater, mens han samtidig beder til Gud om at slippe væk fra krigens dæmoni.

ANMELDELSE AF:
Beasts of No Nation

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Cary Joji Fukunaga

LAND:
USA

Idris Elba stjæler dog billedet med sin eminente præstation, som den blodtørstige krigsherre, der som en anden gud befaler over de unge drenge. Elba er fremragende til at skildre de indre splittelser hos Commandant, der ikke kender til andet end krig. Det er overvældende at se, hvordan han narrer sig selv til at tro, at han gør de unge drenge en tjeneste ved at inkludere dem i hans milits-familie, og at de elsker ham for det. Frem til slutningen afslører Elba flere og flere nuancer af sin skruppelløse karakter, der prædiker død og ødelæggelse.

Ligesom Fukunagas til dato største succes, første sæson af True Detective (2014), er det samspillet mellem de to hovedkarakterer, og deres konstante udvikling, der bærer filmen. Plotmæssigt trækkes udviklingen dog i langdrag, hvor særligt filmens sidste akt halter bag efter resten af filmen. Det relativt snævre fokus på Elba og Attahs karakterer giver dem uanede muligheder i udviklingen af en kompleks psyke. Det modsatte gør sig dog gældende for resten af det relativt store cast, der snarere fremstår som prototyper, der kun tjener det formål at uddybe Agu og Commandants personlighed yderligere. Den nærværende skildring af Agus historie ender desværre med at gentage sig selv i en cirkel af rædsler, der unægteligt sløver filmens afslutning.

Med fantastiske billeder og kameraarbejde ville dramaet have gjort sig glimrende på det store lærred, men det fænomenale skuespil lader sig på ingen måde begrænse af Netflix’ TV-format. Man forstår godt, at Netflix købte sig til distributionsrettighederne på Beasts of No Nation, der bringer de virkelighedsfjerne rædsler helt ind under huden på tilskueren, og dermed biddrager til Netflix’ efterhånden særdeles mangfoldige udbud.

Kommentarer