BAD SANTA 2: Genkendelsens glæde

Af Simone Korfix Lindgreen

Sidste gang vi efterlod Willie Soke (Billy Bob Thornton) tilbage i 2003, var alt tilsyneladende godt: Han havde mod alle odds fået sig en lille sammenbragt familie. Men, som man kunne forvente, varer intet evigt for vores kære antihelt, og denne film bliver skudt i gang med et selvmordsforsøg i en elektrisk ovn. Så er stilen lagt for dagen, og filmen er præcis lige så tåkrummende, vulgær og sort som sin forgænger.

Instruktør Mark Waters har arbejdet videre med det spørgsmål, som også prægede den foregående film. Hvor langt kan man tillade sig at gå, før publikum siger fra overfor uforskammede jokes? Det nye bærende element i denne film er den tatoverede og rapkæftede mor til Willie, spillet af Kathy Bates. Med introduktionen af en provokerende og grænsesøgende kvindelig hovedrolle opnås en ny afbalancering af filmens til tider sexistiske kvindesyn. Det samme gør sig gældende med den flerdimensionelle Willie, som publikum faktisk fatter sympati med. Medfølelsen for den afdankede julemand videreudvikles med en indsigt i hans barndom, i denne film, så han kan tillade sig at være ekstra grænseoverskridende, før vi siger fra.

Bevares, der er en del gentagelser fra den foregående film. Skabelonen for Bad Santa 2 er faktisk præcis den samme: Et kup stables på benene, men to onde medarbejdere fatter mistanke og gør alt, hvad de kan for at finde noget snavs på protagonisternes straffeattest. Da kuppet endelig lykkes, og pengene skal deles imellem dem, bliver der trukket et par pistoler og uddelt skudsår indbyrdes i trioen. Alt dette giver Willie lejlighed til at reflektere lidt over sine valg i livet. Ja, her kan man faktisk bare klippe slutningen fra etteren ind, for det er præcis det samme budskab, der videregives. Man kan ikke andet end at småklukke lidt af, at Willie ikke havde lært lektien sidst, så han måtte lige igennem det hele én gang til for at få slået budskabet ordentligt fast.

ANMELDELSE AF:
Bad Santa 2

ORDET SYNES:3-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Mark Waters

LAND:
USA

Men det er egentlig rimelig tilforladeligt, at der bliver spillet så meget på genkendelsens glæde. Det ville jo nærmest ikke være en julefilm, hvis vi ikke skulle finde os i en uoriginalitet eller to. Man kommer langt med et par gode skuespilpræstationer og en dygtig instruktør, som formår at udforske, hvad man kan tillade sig at sige i det offentlige rum, uden vi bliver frastødt.

For at nyde filmen skal man kunne sætte sig ud over et par enkelte platheder og lade sin indre politiske korrekthed blive derhjemme, for Bad Santa 2 er absolut ikke for sarte sjæle. Men hvis man er ved at kløjes i flæskesvær, julesalmer og samvær med familien, så kan filmen virke ligeså befriende som etteren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *