Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Stærkest virker filmen også, når omgivelserne får lov til at fortælle, og kameraet lader sig selv og sit publikum opsluge af den overdådige natur. For smuk er Tanna, og lige så smukt komponeret er billederne med flammerne såvel som solstrålernes naturlige lys og skyerne som vulkanaskens slørende dække.”
Læs mere
Andmeldelse:“Mit liv i billeder vil nå så meget, og den når alligevel så lidt. De forskellige skæbner, Holdt har mødt, er virkeligt interessante, men her ville man få mere ud af at læse Holdts bog eller gå til et af hans foredrag. “
Læs mere
“Dan Kwan og Daniel Scheinert er begge debuterende instruktører, og ‘Swiss Army Man’ lover uhyrer godt for deres fremtidige karrierer.”
Læs mere
“Kender man historien på forhånd, er det som at se det tredje lag blive lagt på den dobbelte konfekt.”
Læs mere
“Hvor stadionkoncerter er noget, der ofte ses med gigantiske lys- og sceneshow, er det enormt charmerende at se datidens største band spille for 50,000 mennesker på et lille podie midt på en baseball-bane.”
Læs mere
Anmeldelse: Cirka halvvejs inde kan man være tilbøjelig til at give op, men så tipper filmen og udvikler sig til hvad der føles som et stedbarn af en farcekomedie og en installation i Scary Movie føljetonen.
Læs mere
Anmeldelse: Hovedkonflikten i filmen besidder egentlig en god mængde hestekræfter til at skubbe narrativet et godt stykke mod målstregen, men den mangler underliggende personkonflikter til at retfærdiggøre sit utal af vage dialogscener, komik og deslige.
Læs mere
Anmeldelse: Kubo – den modige samurai er et eventyr af den bedste slags – den får dig til at grine og til at græde, og den sætter sig lige i hjertet. Vidunderligt fortalt og kreeret, er det en film, der uden tvivl vil elskes af alle aldersgrupper.
Læs mere
Anmeldelse: Déjà Vu er ikke Carlsens fejring af sin karrieres største bedrifter, men en tankefuld selvransagelse af sit liv som instruktør.
Læs mere
ANMELDELSE: Free State of Jones har så meget godt på hjerte, men formår aldrig at blive egentligt rørende. Det
skyldes muligvis valget om at lade en hvid mand agere protagonist i en fortælling om
undertrykkelsen af sorte borgere.