Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Jennifer Lopez er magnetisk hele vejen igennem. Hun er i kontrol på en særligt tiltrækkende måde; både varm og manipulerende. Hendes portræt af Ramona er befriende hårdkogt lige fra den overdrevne lipliner til de kraftigt optegnede øjne, der stirrer ublut tilbage på verden.”
Læs mere
“Der er så mange lag af vittigheder og indforståede jokes i Double Tap, at det er en fornøjelse at følge med i den. Det distraherer fra, at man kunne undre sig over, hvor hovedkaraktererne dog får al den ammunition, de bruger på at skyde løs på zombierne fra.”
Læs mere
“Eli bruger alle de typiske middelmådige gyser-tricks til at opnå et billigt gys. Det lader til, at instruktøren og forfatterne ikke har haft én eneste original idé, da de skrev de uhyggelige scener, hvilket gør filmoplevelsen forudsigelig og kedelig.”
Læs mere
“Afsnittets overordnede narrativ leverer et stort overblik på kort tid og på en meget underholdende måde. Havde dét fungeret med en tungere historielærer end Mick Øgendahl? Nok ikke.”
Læs mere
“Sollys titter ned gennem dugvåde grene. En far og en datter bevæger sig erfarent over skovbunden, mens de nynner en sagte melodi. Først efter et par minutter i det grønne univers ytres de første replikker. Så stilfærdigt lader instruktør Debra Granik sin film Leave No Trace (2018) udvikle sig.”
Læs mere
“Maleficent 2: Mistress of Evil er en dragende og billedskøn fortælling, der evner at trylle lidt ekstra magi ud af et gammelt eventyr.”
Læs mere
“I skiftevis flashback og realtid følger vi Jesse umiddelbart inden og efter hans flugt. Selvom filmen, især i begyndelsen, har et forholdsvis langsomt tempo, holdes spændingen intakt med interessante karakterudviklinger og teknisk imponerende visualitet.”
Læs mere
“Skyhøje ambitioner kan desværre ikke redde et gennemført elendigt manuskript: Et kluntet plot med kluntede roller med kluntede replikker er lig med en temmelig kluntet film.”
Læs mere
”Buñuel i skildpaddernes labyrint vil gerne beskrive en afgørende modningsproces for den unge instruktør, men den vage karaktertegning gør aldrig stort indtryk, fordi Luis Buñuels indre kvaler kun præsenteres i flygtige glimt i løbet af den 80 minutter korte spilletid.”
Læs mere
”Det er foruroligende at opleve, at noget så basalt, som den krop man er udstyret med, skal påvirke ens mentale velvære så voldsomt. Man får et indblik i det intense selvhad, som samfundet skaber, og som disse kvinder nu skal kæmpe for at gøre kål på.”
Læs mere