Ordet

“‘Nymphomaniac – Directors Cut’ sætter tilskuerens kognitive apparatur i gang og formår på bemærkelsesværdig vis at manifestere følelser af vidt forskellig slags. Latter, afsky, forargelse, æstetisk tilfredsstillelse og måske liderlighed? Følelser som man mærker”.

“Men de morsomme observationer og det stærke, naturlige skuespil kan ikke forhindre filmen i til sidst at fremstå som et forfejlet eksperiment, som man kunne ønske var blevet skubbet i en anden retning fra starten”.

“En del af problemet er, at filmen portrætterer en modkultur, der for længst er blevet dominerende, uden at anstrenge sig for at sætte publikum ind i tidens spændinger: Forældre er dumme, og The Beatles er gode, og på den måde reduceres en interessant historie til en sort/hvid-karikatur”.

“Filmen føles dog langt fra som en tung, løftet pegefinger, men som et forfriskende og yderst charmende indblik i, hvad det vil sige at være popstjerne anno 1964”.

“Dels vil Reichardt være idealistisk og stille spørgsmålstegn ved forholdet mellem aktivisme og terror, og dels vil hun vise os, hvordan en nutidig thriller kan skrues sammen efter Hitchcock-manér – men begge gennemføres kun halvt.”

Ditte går tæt på succesinstruktøren bag “Boyhood”, Richard Linklater, i forsøget på at udpege de vigtigste tendenser i hans filmografi. En ikke helt ukompliceret mission, da instruktøren har signeret alt fra mainstreamkomedier til eksistentialistiske snakkefilm.

“Som sjældent før bliver man en del af filmen, da dens kvalitet ikke ligger i oplevelsen af det fantastiske, men i erkendelsen af, at det simple liv er fantastisk i sig selv.”

“Jodorowsky’s Dune lever i høj grad på sin fascinerende og meget underholdende historie. Gennem interviews med mange af projektets hovedpersoner får man et betagende indblik i en film, der på mange måder lyder for god til at være sand – og som den på en måde jo også er.”

“Filmen om de elskede padder bliver en poleret actionfilm med åndssvag dialog, som aldrig rigtig kommer til sin ret.”