Ordet

“Hvor det virkede i Andens univers, falder det helt igennem i Olsen-Banden-universet, og netop når man tænker, at filmen ikke kan synke lavere, formår den at bevise det stik modsatte” – Daniel Hartvig Nielsen

Artikler: Da storbyen fik sin filmdebut, Filmportrætter af New York, Lilet Never Happened: et essayistisk interview, Den dystopiske storby, København: kærlighed og kriminalitet — En kort gennemgang af København på film, Den russiske tyv, ‘Superhelte, genrebrud og jagten på den anderledes børnefilm’ – Et interview med Ask Hasselbalch, Storbyens melankoli og fremmedgørelse (..).

“Instruktørens sande genistreg er, at hun på Renoir’sk vis formår at fremstille et splittet samfund uden deciderede skurke”. – Rasmus Molin Friis.

“Kvinden i Buret er desværre ikke et eksempel på storslået nordisk krimi på trods af et ganske imponerende set-up, fremragende skuespillerpræstationer og et udgangspunkt, der mildest talt burde være lige til højrebenet” – Nichlas Bjerring Larsen.

“Kvinden i Buret er desværre ikke et eksempel på storslået nordisk krimi på trods af et ganske imponerende set-up, fremragende skuespillerpræstationer og et udgangspunkt, der mildest talt burde være lige til højrebenet” – Nichlas Bjerring Larsen.

“Affleck slipper som en af de eneste rimelig uskadt fra den her film. Han gør det faktisk fint i rollen som durkdreven psykopat, der dog aldrig rigtigt får lov til at rulle sig ud” – Hasse Bill Jensen.

“Filmen er rørende ikke kun i sit portræt af Cornelia, men i sit portræt af konsekvenserne af børn, der forlader sine forældre enten til voksenlivet eller efterlivet. – Cécile A-C Zimmermann.

ra ondskabsfulde undermennesker i The Birth of a Nation til retfærdighedssøgende helte i Django Unchained. Asta har kigget nærmere på repræsentationen af sorte igennem filmhistorien.

“Filmens store force er, at den demonstrerer en indsigtsfuldhed i livet i udkantssverige på både godt og ondt, og aldrig peger fingre af nogen – lige på nær af det ansigtsløse system, der ikke formår at hjælpe den lille mand i nød” – Sophie D’Souza.

“Det skaber en klokkeklar konflikt imellem karaktererne, som nærmest er for gennemskuelig unuanceret til rigtig at blive gribende. Instruktøren Lee Daniels kunne sagtens have jongleret mere rundt med karaktertegningerne uden at tabe sit publikum” – Mikkel Birkholm Grønnemose