Ordet

“Ganske vist bliver filmen lidt lang i spyttet i ny og næ, men som publikum føler man sig alligevel godt underholdt det meste af tiden” – Asta Schantz Koch.

“Det primære problem er, at filmens behandling af de eksistentielle emner sjældent løfter sig over det banale, ikke mindst fordi karaktertegningerne tenderer mod det stereotypiske”. – Rasmus Molin Friis.

Selv efter at farvefilmen blev normen, vælger nogle instruktører at lade deres film foregå i et sort/hvid-univers. Nichlas har i anledning af den charmende sort/hvid film Frances Ha kigget nærmere på 5 fremragende film, der bevidst har fravalgt farverne.

“Og hvorfor ændre et koncept, som virker for superhelte? Filmen formår da også både at skabe spænding, grin og twists med alle de rigtige ingredienser.” – Daniel Hartvig Nielsen.

“Jeg har sjældent siddet i et biografsæde og blevet revet rundt på så mesterlig vis, som jeg bliver det i denne film.” – Nichlas Bjerring Larsen.

Hasse har i anledning af Steven Soderberghs erklærede farvel til filmbranchen kigget nærmere på den produktive instruktørs imponerende og varierede oeuvre.

“Det er en lettelse, at filmen balancerer mellem komedie og drama, da en anden tilgang ville have fået et ganske andet resultat”. – Christoffer Østergaard.

“Luc Bessons manuskript er noget tyndbenet, og det er generelt en ujævn film, der springer mellem sjove, voldelige og sentimentale scener. Den fungerer måske allerbedst, når det er den grove, sorte humor, der har overtaget (…)” – Daniel Hartvig Nielsen.

Debutant på ordet.net Ditte undersøger, hvad der kendetegner About Time-instruktøren og rom-com-mesteren Richard Curtis’ film.

“Der er hverken for meget, ej heller for lidt, og i filmens såvel gakkede som gravalvorlige scener efterlades man med en følelse af, at filmen tager sig selv og sit publikum dybt seriøst” – Daniel Birch.