Ordet

I anledning af den hypede storfilm Nymphomaniac kigger Mika nærmere på 3 kvinder, som ligesom nymfomanen Joe lider i Triers ofte dystre og fatalistiske univers.

“Man vrider sig lidt af ubehag, men samtidig er filmen så skruppelløs og skrøbelig, at man ikke kan lade være med at tage den til sig og holde lidt af den.” – Asta Schantz Koch.

“Det bliver meget hurtigt let at gennemskue, hvornår hovedpersonen er i færd med at erstatte virkeligheden med sin egen utopiske version, hvori han selv er helten, og meget kort tid inde i filmen er man noget nær mættet af disse alternative dagdrømmerier.” – Daniel Birch.

Artikler: Top 5: Hollywood Hunks, ‘Sex, drugs & jazz’, Disneys prinsesser & heltinder, Bag kulissen: Til kamp for den rene film, Woody Allen og hans kvinder, Interviewet: Ronald Andersen, Den androgyne vare, Filmanbefalingen: Anne Jerslev om Kiss Me Deadly, Deller og kønsroller, Mad Men: Hvem spiller efter hvis noder?, Hvor kønnene flyder sammen, Temafilm: Tomboy

De mange spørgsmål bliver ikke besvaret, men til gengæld tilføjer det en besynderlig mystik, jeg sjældent har oplevet før på film, hvilket egentlig er ganske forfriskende.” – Mika Dahl Hansen.

“Musikken er en uundgåelig del af filmen, og det er kærligheden til – og forståelsen for – musikken, der løfter filmen.” – Ditte Fiil Ravn.

Cille er ikke helt tilfreds med tidens actionfilm og prøver i sit essay at forklare, hvordan en actionfilm helst skal se ud.

“Med den stil Jackson har lagt for dagen bliver eventyret om hobbitten Bilbo ikke mere end en hæsblæsende og flot sanseeksplosion med et stort visuelt overskud, der dog ikke byder på synderligt meget andet.” – Bjørn Juul Andersen.

“Hendes spil er nuanceret, og det bliver aldrig kedeligt at følge hendes portræt af en ganske almindelig kvinde. Men hun er desværre det eneste lyspunkt i en lidt tilfældig historie uden nogen rigtig pointe.” – Liv Reese.

Daniel kigger på den kvindelige synsvinkel i film og prøver at sætte ord på, hvordan kvinden bliver præsenteret på film.