Ordet

“Der er hverken for meget, ej heller for lidt, og i filmens såvel gakkede som gravalvorlige scener efterlades man med en følelse af, at filmen tager sig selv og sit publikum dybt seriøst” – Daniel Birch.

“Hvor det virkede i Andens univers, falder det helt igennem i Olsen-Banden-universet, og netop når man tænker, at filmen ikke kan synke lavere, formår den at bevise det stik modsatte” – Daniel Hartvig Nielsen

Artikler: Da storbyen fik sin filmdebut, Filmportrætter af New York, Lilet Never Happened: et essayistisk interview, Den dystopiske storby, København: kærlighed og kriminalitet — En kort gennemgang af København på film, Den russiske tyv, ‘Superhelte, genrebrud og jagten på den anderledes børnefilm’ – Et interview med Ask Hasselbalch, Storbyens melankoli og fremmedgørelse (..).

“Instruktørens sande genistreg er, at hun på Renoir’sk vis formår at fremstille et splittet samfund uden deciderede skurke”. – Rasmus Molin Friis.

“Kvinden i Buret er desværre ikke et eksempel på storslået nordisk krimi på trods af et ganske imponerende set-up, fremragende skuespillerpræstationer og et udgangspunkt, der mildest talt burde være lige til højrebenet” – Nichlas Bjerring Larsen.

“Kvinden i Buret er desværre ikke et eksempel på storslået nordisk krimi på trods af et ganske imponerende set-up, fremragende skuespillerpræstationer og et udgangspunkt, der mildest talt burde være lige til højrebenet” – Nichlas Bjerring Larsen.

“Affleck slipper som en af de eneste rimelig uskadt fra den her film. Han gør det faktisk fint i rollen som durkdreven psykopat, der dog aldrig rigtigt får lov til at rulle sig ud” – Hasse Bill Jensen.

“Filmen er rørende ikke kun i sit portræt af Cornelia, men i sit portræt af konsekvenserne af børn, der forlader sine forældre enten til voksenlivet eller efterlivet. – Cécile A-C Zimmermann.

ra ondskabsfulde undermennesker i The Birth of a Nation til retfærdighedssøgende helte i Django Unchained. Asta har kigget nærmere på repræsentationen af sorte igennem filmhistorien.

“Filmens store force er, at den demonstrerer en indsigtsfuldhed i livet i udkantssverige på både godt og ondt, og aldrig peger fingre af nogen – lige på nær af det ansigtsløse system, der ikke formår at hjælpe den lille mand i nød” – Sophie D’Souza.