Ordet

“Spændingsniveauet bygger sig stadigt højere op gennem hele filmen, men uden at blive for overdrevet. Historien drives organisk frem og mysteriet løses bid for bid.”

“The Maze Runner” er nemlig en velstruktureret løbetur som udnytter dens potentiale – også selvom slutningen virker mere fokuseret på at lægge op til sin efterfølger end egentlig at komme ordentlig i mål.”

“En depressionsramt mor, der finder troen på sig selv igennem støtte og kærlighed fra sine nærmeste. Det lyder som en kliché på papiret, men ikke på lærredet. Dette er takket være Dardenne-brødrenes forståelse for det socialrealistiske univers.”

“The Purge: Anarchys” omfang er meget større end den første film kunne håbe på, og det skaber et billede af et virkeligt ubehageligt Amerika, hvor kun de rigeste eller de stærkeste kan vide sig sikre. Og det er ganske effektivt.”

Omkring 150 film er på BUSTER Filmfestivals program i år – og hvis du ikke kan nå at se dem alle sammen, så giver programchef Nikolai Schulz fem anbefalinger her, som du bare ikke må gå glip af.

“‘Nymphomaniac – Directors Cut’ sætter tilskuerens kognitive apparatur i gang og formår på bemærkelsesværdig vis at manifestere følelser af vidt forskellig slags. Latter, afsky, forargelse, æstetisk tilfredsstillelse og måske liderlighed? Følelser som man mærker”.

“Men de morsomme observationer og det stærke, naturlige skuespil kan ikke forhindre filmen i til sidst at fremstå som et forfejlet eksperiment, som man kunne ønske var blevet skubbet i en anden retning fra starten”.

“En del af problemet er, at filmen portrætterer en modkultur, der for længst er blevet dominerende, uden at anstrenge sig for at sætte publikum ind i tidens spændinger: Forældre er dumme, og The Beatles er gode, og på den måde reduceres en interessant historie til en sort/hvid-karikatur”.

“Filmen føles dog langt fra som en tung, løftet pegefinger, men som et forfriskende og yderst charmende indblik i, hvad det vil sige at være popstjerne anno 1964”.