Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Frank gider ikke engang have sex med Mia længere. Det var langt sjovere, da han forgæves forsøgte at varme hende lidt op. Nu vil han hellere ligge og tænke på sin fødselsdag. Der er en tristesse over at blive ældre, hvis man ikke har lært noget af sit liv, og hvis man holder op at begære.”
Læs mere
“The Lighthouse er med sin særprægede kombination af karakterbaseret drama og overnaturlig thriller et mesterligt eksempel på, at filmmediet lever i bedste velgående. “
Læs mere
“Måden, som John og Molly Chester driver landbrug på, er uden tvivl fremtiden. Derfor er det blot endnu mere ærgerligt, at ægteparret har skabt en dokumentar, der er lige så falsk og forfinet som landbrugsprodukterne, de selv foragter.”
Læs mere
“De Særlige berører kun overfladen af den historie, filmen prøver at fortælle, og bringer os på ærgerlig vis aldrig tættere på karaktererne eller konflikterne, der vises.”
Læs mere
”[Just Mercy] læner sig op ad lignende historier og filmiske fortællinger som Mississippi Burning (1988) og A Time to Kill (1996). Problemet er bare, at Just Mercy ikke når sine forgængere til sokkeholderne.”
Læs mere
”Dolittle er ikke så meget en forbløffende dårlig film, som den er værdiløs. Den har ikke ambitionerne til at falde til jorden med et brag – den forsøger at følge kedelige, velvante filmopskrifter (børnefilm med talende dyr), og formår at gøre det uspiseligt alligevel.”
Læs mere
“Dette er altså ikke en liste over de ti største og mindste spil eller de mest succes- og indflydelsesrige. Listens ti spil er ganske enkelt redaktionens ultimative favoritter fra 10’erne.”
Læs mere
“Ikke en liste af de vigtigste film eller største film, men i stedet de film, der har fået en plads på vores favoritlister. Film, som vi nyder at se og gense, eller at snakke om med andre ligesindede filmnørder, der kom igennem årtiet sammen med os. Dette er Ordets 15 favoritter fra 2010’erne.”
Læs mere
“Franklin formår med den ene vokallevering efter den anden at tryllebinde både publikum i kirken og foran skærmen. Fra første tone rejser gåsehuden sig, og den lægger sig aldrig helt igen, før rulleteksterne løber over skærmen. Der hersker virkelig en stemning af, at man bevidner og berører noget helt særligt.”
Læs mere
“Bad Boys for Life ender som en gennemsnitlig actionfilm, hvis største styrke fortsat ligger i kemien mellem hovedrollerne Smith og Lawrence og deres klassiske good cop, bad cop pingpong.”
Læs mere