Ordet

Rasmus har set I Want to See the Manager og The Postman’s White Nights, der begge er med i hovedkonkurrencen på CPH:DOX, og samtidig har det til fælles, at de blander fiktions- og faktaelementer.

“Der bliver ikke lagt fingre imellem, når det kommer til hverken afbildningen af det moralske forfald i den gode sags tjeneste eller krigens blodige realitet”.

Flere dokumentarer på årets DOX indeholder en nouvel egotiste. Hvad det betyder, og hvordan det fungerer sætter Ditte fokus på i filmene Tales of the Grim Sleeper og All Fall Down.

INTERVIEW: Joshua Oppenheimer fortæller, hvordan han endte med at lave den tematiske fortsættelse til ‘The Act of Killing’.

“Den kan bestemt stå alene, men på symbiotisk vis er den fulde oplevelse at se den med ‘The Act of Killing’ i baghovedet som to sammenhængende værker, der illustrerer hver deres side af det indonesiske folkemord”.

Point and Shoot, Beyond the Brick og Messi byder alle på portrætter af voksne mennesker, der har holdt fast i barndommens drømme. Rasmus vurderer filmene.

“Det er paradoksalt, at en instruktør, hvis ambition er at fortælle virkelighedens historier med fiktionens sprog, har begået et interessant historisk dokument snarere end en engagerende fortælling.”

“Det er tydeligt, at Egoyan har prøvet at lave en thriller, som skiller sig ud fra mængden, men det er omtrent ligeså svært at finde dybde i filmen, som det er for politiet at optrevle de pædofiles krypterede netværk”.

Dox-rapporten handler i dag om portrætter, både i stil og form. Ditte har set Mr. X, Print The Legend og The Voice of Sokurov.

“Der er meget at tænke over og begræde ved Augusts nye film, og den placerer sin seer i en tilstand af splittelse mellem stor sorg og stor livsglæde”.