ASTERIX: BYPLANLÆGGEREN: Urbanus Maximus

Af Bjarke Johansen

Gallien, år 50 før Kristus. Romerriget har indtaget hele Gallien. Hele Gallien? Nej, ikke hele Gallien. For der en lille ukuelig landsby, som Julius Cæsar endnu ikke har kunnet overvinde. Takket være druiden Miraculix og hans magiske trylledrik har byens krigere nemlig overmenneskelig styrke.

Og byens to krigere, den kløgtige Asterix og den bomstærke Obelix, der faldt i gryden som spæd, står altid klar til at afværge alle trusler, som de har gjort siden Uderzo og Goscinny i 1969 udgav det første album i, hvad der uden tvivl er en af Europas højst elskede tegneserier.

Siden da er der også blevet lavet mange Asterix-film, og nu er gallerne atter en gang på skærmen i Asterix: Byplanlæggeren. I stedet for at gå ind i endnu en håbløs slåskamp beslutter Julius Cæsar denne gang at tage mere nederdrægtige midler i brug. Han bygger en by kaldet Urbanus-byen uden for den lille galliske landsbys mure med det formål langsomt at omvende Gallerne til det romerske byliv.

Det virker. Inden længe er gallerne lokket til den moderne livsstil, og snart vil Cæsars magt i Gallien være total. Hvordan kan Asterix og Obelix bekæmpe deres eget folk, endda uden at gøre de uskyldige byboere fortræd?

ANMELDELSE AF:
Asterix – Byplanlæggeren

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Louis Clichy, Alexandre Astier

LAND:
Frankrig & Belgium

Det er egentlig utroligt, hvor mange måder man kan blive ved med at fortælle om romerrigets forsøg på at overvinde den lille, gæve landsby. Gennem tiden er det blevet til hele 35 album, der alle formår at fortælle en frisk historie – også selvom Romerne af og til er mere i baggrunden. Byplanlæggeren er, med sit morsomt satiriske tag på det moderne bysamfund, bestemt en af de mere opfindsomme.

Både gamle og nye jokes lever frit i Byplanlæggeren. Smedens og fiskeren skændes, og Troubadurix synger stadig hæsligt. Men samtidig må en centurion døje med overfølsomme soldater og karrierebevidste slaver, mens byboerne er så selvtilfredse, at de ikke kan se en pind af, hvad der foregår.

Næsten alle begivenheder i filmen synes at have en gensidig effekt på hinanden. Dog ikke i tilfældet med den ellers interessante vinkel om en romerfamilie, der på grund af forvirring i papirarbejdet kommer til at bo hos gallerne. Ganske vidst tager familien del i kampen, men selve emnet om sammensætningen af de to kulturer bliver der ikke gjort meget ud af, udover at give Obelix et ret bedårende venskab med et romerbarn.

Selvom filmen i det hele taget er morsom, og de forskellige jokes og begivenheder går op i en højere enhed, er det dog desværre stadig ikke alle jokes, der rammer plet i den danske version. Selvom stemmegalleriet er virkelig godt (og især Paul Hüttel er et godt valg til Miraculix) passer Sebastian Klein bare ikke rigtig ind om Asterix. Han og resten af skuespillerne spiller sådan set udmærket, men enkelte morsomme replikker falder til jorden. Der er dog heldigvis meget, der stadig er rigtig morsomt, så det er ikke et stort tab.

Byplanlæggeren markerer første gang, at en Asterix film er blevet animeret i 3D, og selvom visse tegneserie- og animations purister måske nok vil beklage sig over manglen på klassiske 2D tegninger er stilen intakt, og figurerne er stadig levende og udtryksfulde. Desværre er selve 3D effekten ikke blevet brugt til meget, så atter en gang sidder man og undrer sig over, hvorfor det egentlig er nødvendigt at have briller på for at kunne nyde et morsomt eventyr.

 

Men alt i alt fortsætter Asterix: Byplanlæggeren den stolte tradition af Asterix-film, der er lige sjove at se for alle aldre. Så selvom den måske ikke når op på det samme komiske niveau som f.eks. Asterix og Briterne (Pino Van Lamsweerde, 1986). Romerne er stadig skøre, gallerne stadig gæve, og Byplanlæggeren er bestemt en Asterix-film med den rette ånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *