THE ASSASSIN: Berusende smuk, enormt stemningsfyldt og lidt kedelig

Af Adam Ambus Madslund

Hvordan anmelder man en film, man ikke helt forstår? For jeg skal være ærlig og sige at, jeg simpelthen ikke helt forstod The Assassin. Det er en film, der skriger på at blive set flere gange for, at man får alle facetter af handlingen og dynamikken mellem karakterne med. Og jeg har altså kun set den én gang.

Det helt overordnede plot forstod jeg dog godt. Prinsessen Yinniang er som barn blevet kidnappet af en nonne i eksil. Her er hun blevet trænet i kampsport og fungerer nu som snigmorder med det formål at myrde korrupte politikere. Yinniang er dog meget empatisk – et træk der ikke er godt for snigmordere, og hun fejler derfor en mission. Hun bliver derefter sendt tilbage til sin fødeby for at myrde guvernøren. Det viser sig dog at blive sværere end som så, da de kendte hinanden som børn.

En stor del af min yderlige manglende forståelse af filmen tror jeg simpelthen bunder i, at min kulturelle kontekst for at forstå filmen er alt for lille. Filmen er baseret på en roman skrevet i 800-tallet. En stor del af konflikterne og karakterdynamikkerne lader til at bunde i det politiske spil, der foregik i Kina på dette tidspunkt. Og lige netop kinesiske magtkampe i det niende århundrede er ikke min stærkeste side. For snarere at sige tværtimod.

For der kan ikke sås tvivl om, at filmen er ekstremt velinstrueret. Hver enkelt af de oftest lange indstillinger er velkomponerede, og det er tydeligt, at selv den mindste bevægelse og ændring i mimik i skuespillet er gennemtænkt og velforberedt. Intet er overladt til tilfældighederne, og meget om forholdene mellem karakterne kan læses ved blot at se, hvordan de er positioneret i forhold til hinanden i billederne.

ANMELDELSE AF:
The Assassin

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Hou Hsiao-Hsien

LAND:
Taiwan/Kina/Hong Kong/Frankrig

Instuktør Hou Hsiao-Hsien er også kendt for at være mester til netop dette. The Assassin er dog hans første periodefilm og dermed også hans første, der indeholder kampsportssekvenser. Dem er der kun få af, og de er alle hurtigt overståede. De springer dog i øjnene, da filmens ellers meget beherskede tempo pludseligt brydes op af hurtig klipning, der mere minder om noget, man ville se i amerikanske actionfilm end i lignende kinesiske film. Og selvom alle kampscenerne er flot koreograferede og absolut ikke er dårligt klippede, så er det som om, at filmens flow desværre ødelægges en lille smule.

Og når vi snakker om flow, så kunne jeg heller ikke lade være med at kede mig en lille smule i filmens midte, da den generelt går meget langsomt og jeg, som sagt, ikke helt fattede alt der foregik. Det synes jeg selv var en skam, da der er rigtig meget godt at komme efter. Den er ekstremt smuk og enormt stemningsfyldt. Der sniger sig også et par direkte overnaturlige sekvenser ind, der giver den et meget unikt præg.

Jeg vil rigtig gerne se The Assassin igen, om ikke andet, for at besøge dens dragende univers endnu en gang. Om jeg kommer til at fatte mere af filmens handling, eller om jeg må indse, at min danske kulturarv hæmmer mig på dette punkt, må tiden vise. Indtil da vil jeg dog stadigt anbefale den, specielt hvis man er ekspert i kinesisk politik under Tang-dynastiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *