ANTBOY 3: Danmarks eneste superhelt viser metaltræthed i exo-skelettet.

Af Frederik Rune Kristensen

Instruktør Ask Hasselbach debuterede i 2013 med noget så eksotisk som en dansk superhelt i form af Antboy. Mange var positivt indstillede over for den første film, og så den som et frisk break fra den gængse Hollywood-superheltebasker.

Siden da er filmmarkedet om muligt blevet endnu mere overfyldt af superhelte, og Antboy selv står klar i sin tredje filmoptræden. Spørgsmålet om, hvorvidt historien og karakteren kan stå mål for en tredje film, indfinder sig derfor naturligt, Det kan historien for så vidt godt, men filmen ender alligevel med at blive en halvlunken affære.

Historien starter et år efter begivenhederne i Antboy 2 (2014). Den røde Furie, skurken fra den forrige film, er draget til Tyskland med sin far, og Pelle aka Antboy (Oscar Dietz) nyder sommeren med sin nyfundne kæreste Ida (Amalie Kruse Jensen), mens han overvejer at lægge myrekostumet på hylden. Pelles ven og makker Wilhelm (Samuel Ting Graf) bryder sig imidlertid ikke om ideen om at pensionere Antboy, og ”Loppens” (Nicolas Bro) udskrivelse fra sindssygeanstalten Dragensborg samt en ny superhelts fremkomst komplicerer yderligere tingenes tilstand for Pelle.

Det er som sagt tredje gang, at Antboy er på det hvide lærred, og det kan mærkes i historien, som ærlig talt er set før både i Antboy-serien og andre superheltefilm. Men Antboy 3’s historie har dog enkelte twists og karakterudviklinger, som alligevel gør, at man er lidt investeret på trods af den lidt tynde overfladehistorie.

ANMELDELSE AF:
Antboy 3

ORDET SYNES:

3-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Ask Hasselbalch

LAND:
Danmark

Det største problem for filmen er derimod dens humor, som desværre rammer forbi i ni ud af ti tilfælde. Der slynges ud med superheltereferencer og henvisninger til enkelte andre popkulturelle fænomener, men der er ikke den friskhed og levering, der skal til for at gøre det hele morsomt. Der blev under forevisningen, som jeg var til, ikke grint højlydt en eneste gang af publikum, som trods alt indbefattede enkelte børn i aldersgruppen 8-12, hvilket må forventes at være filmens målgruppe. Det er et stort problem for filmen, at dens jokes ikke sidder i skabet, for Antboy-karakteren er i sin grundform komisk og med den fejlslagne humor, bliver han nemt latterlig.

Skuespillet fra filmens unge hovedrolleindehavere er også nogle gange lidt stift, og leveringen er ikke altid dér, hvor den skal være, men helhedsindtrykket af de mange unge skuespillere er dog stadig godt. Nicolas Bro er bundsolid, og hans ansigtsmimik og timing er en af de enkelte ting i filmen, der får én til at trække på smilebåndet. Paprika Steen spiller en overgearet rolle, som vi tidligere har set hende gøre det i fx Vikaren (2007). Det er nogenlunde skuespil, men ikke videre banebrydende.

Skuespillerne i hovedrollerne er efterhånden ved at blive ret gamle, men filmens barnlige tone har ikke ændret sig synderligt siden den første film. Det er underligt at se Pelle og Ida være kærester, mens de kun krammer, og de kysser for eksempel ikke på noget tidspunkt. Det føles som om, Hasselbach og producenterne stadig gerne vil lave en børnefilm med teenageskuespillere, og det er en skam.

Såfremt der skal laves endnu en Antboy-film, og det skal der jo nok, må man håbe, at der skabes et mere modent teenage-feel, og at den nedadgående kvalitet i filmene ikke fortsætter. For ellers giver ideen om Antboy 4 mig myrekryb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *