ANT-MAN: Det nyeste skud på stammen

Af Bjarke Johansen

Scott Lang (Paul Rudd) er færdig med at være klatretyv. Nu da han er ude af fængslet, vil han bare være en almindelig mand, der tager sig af sin datter og har et almindeligt liv. Men arbejdsmarkedet er hårdt mod dem, der har en blakket straffeattest, så hans chance for et nyt liv kommer et andet sted fra. Han møder den mystiske Dr. Hank Pym (Michael Douglas), der giver ham muligheden for at blive helten Ant-Man, der med sin dragt kan skrumpe og kommunikere med myrer. Til gengæld skal han hjælpe med at stjæle samme opfindelse tilbage fra den skurkagtige Darren Cross, der vil masseproducere sine egne Yellowjacket-dragter som våben til højest bydende.

Ant-Man har været længe undervejs, og har været flere manuskripter og instruktører igennem, men nu er den lille bitte superhelt langt om længe nået frem til biograferne, og det har helt bestemt været ventetiden værd. Figuren Scott Lang er et friskt pust i Marvels filmunivers. Hvor vi nu i lang tid har fulgt et superheltehold bestående af supersoldater, spioner, geniale videnskabsmænd, milliardærer og guder står vi nu for første gang med en (relativt) almindelig mand (udover Netflix-serien Daredevil), der egentlig gerne vil have sit liv på ret køl. Med Paul Rudds erfaring i roller som lettere kejtede mænd i diverse komedier får Scott Lang en virkelig underholdende personlighed, samtidig med at Rudd kan få lov at vise sig som actionstjerne.

ANMELDELSE AF:
Ant-Man

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Peyton Reed

LAND:
USA

Og action er der nok af. Der går lidt tid før vi når til selve superheltedelen af historien, men indtil da møder vi en række skægge personligheder og får lov at se en dygtig tyv i aktion. Når først vi når ned i myrehøjde begynder ting virkelig at tage fart. Det er forrygende at se verden fra den lille bitte vinkel, og med kreativ brug af forskellige myrer og deres egenskaber, samt det at kunne ændre sin størrelse på ethvert tidspunkt i kamp og under indbrud bliver actionscenerne helt anderledes end man før har set. Forbindelsen til resten af Marvel-universet er også forfriskende. Udover et par referencer til, og en enkelt konflikt med et medlem af The Avengers er Ant-Man i høj grad sit eget eventyr, der simpelthen bare foregår samtidig med alle de andre store begivenheder, og det får Marvel universet til at virke bredt og levende.

Skal man finde noget at være utilfreds med i Ant-Man bliver det desværre Hank Pyms datter, Hope Van Dyne (Evangeline Lilly). På trods af at have sine grunde til at opføre sig som hun gør, bliver hendes rolle som den hårde dame, der ikke har tid til pjat men alligevel varmer op senere hen, ganske enkelt en anelse for forudsigelig og kedelig – desuden skifter hendes adfærd lige lovligt pludseligt efter en enkelt pep talk fra Scott. Derudover vil der uden tvivl være tegneseriepurister, der er utilfredse med valget af Scott Lang som Ant-Man, når det nu i tegneserierne var Hank Pym der havde navnet først, har haft det længst og har en både længere og dybere forbindelse til The Avengers. Men som nævnt er Scott Lang-karakteren bare en så forfriskende variation i mængden af karakter-arketyper, at ændringen i hvert fald i denne anmelders øjne er velkommen.
Ant-Mans første eventyr er et enormt underholdende actionbrag, og det skal nok blive spændende at se, hvor stor en indflydelse den meget lille mand får på den meget store mængde helte i senere Marvel-eventyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *