Anden uge på BUSTER: Film med noget på hjerte

Af Daniel Hartvig Nielsen

En etiopisk pige tvinges til at gifte sig med et monster fra Danmark, mens en tændstikdreng leder efter sin far, men ender med at blive tyk af sukker og fastfood. Sådan ville plottet lyde, hvis de fire film, jeg har set i denne uge på BUSTER blev spundet sammen. Her fremgår det ganske tydeligt, at også denne uge på BUSTER har budt på et bredt udvalg af film, både hvad angår indhold, stil og nationalitet – fælles for dem er dog, at de gemmer på et politisk budskab. Film med noget på hjerte.

Etopiske Difret fortæller historien den 14-årige Hirut, der en dag på vej hjem fra skole bortføres af en gruppe mænd for at blive tvangsgift med den ene. Pigen holdes indespærret og voldtages, men i et flugtforsøg dræber hun sin bortfører – og den lille pige står over for en retssag, hvor hun kan få dødsstraf. Men den unge kvindelige forsvarsadvokat Meaza beslutter sig for at hjælpe pigen.

Difret er hård kost og set ud fra den vestlige kultur grænseoverskridende. Men som også filmens landsbymænd forklarer, så er der en lang tradition for, at man bortfører sin hustru i Etiopien – også selvom hendes fader har afslået bejleren. Og det faktum at filmen er baseret på en virkelig hændelse fra 1996 gør den blot endnu mere skræmmende. Retssalsdramaet, der ender med ikke kun at være en kamp for en lille piges rettigheder, men alle kvinders rettigheder i Etiopien, er en fantastisk fortælling, som trods langsommere dele, er Oscar-materiale.

Der er få danske film at finde på årets BUSTER program – en af dem er til gengæld ganske interessant set i lyset af, at den er noget så usædvanlig som en dansk monsterfilm. I Dannys Dommedag medfører klimaforandringer, at en række monstre angriber det danske sommerland. De to teenagebrødre, Danny og William forskanser sig i familiens kælder, hvorfra handlingen tager fart.

Dannys Dommedag er forfriskende, og den kombinerer fint ungdomstemaer og dansk hverdagsliv med et monsterangreb, men undgår desværre ikke at falde i et par klichéfælder. Selvom filmen ikke tilføjer monsterfilmen noget nyt, andet end en dansk skolegård, så virker den hverken plat eller uholdbar. Dannys Dommedag opnår nok ikke samme kultstatus som den første danske monsterfilm Reptilicus (1961), men det skal den nok også være glad for. Filmen er nemlig langt mere interessant som eksempel på den bølge, hvor genrefilmen blandes med dansk realisme, den såkaldte ”Nordic Twilligt”, end som selvstændig film. I kan læse en længere anmeldelse af filmen her på Ordet.net, når den har premiere den 9. oktober.

Programchef Nikolai Schulz havde anbefalet filmen Drengen og Verden, som en film man ikke måtte snyde sig selv for. Derfor satte jeg mig i biografsædet med høje forventninger, men de blev desværre kun delvist indfriet. For historien om en lille dreng, der drager ud for at finde sin far, men i stedet oplever verdens ondskab og fattigdom, er vemodig og universel, men ikke desto mindre ganske banal. Til gengæld er animationen et ganske interessant eksperiment, som bestemt er et kig værd.

Brasiliaske Alé Abreau har bevæget sig langt væk fra den gængse figuranimation og benytter nærmest udelukkende stregtegninger. På et tidspunkt afveksles stregtegningerne dog med virkelige billeder fra skove, der bliver brændt – og det politiske budskab bag filmen bliver helt klart. Filmen, der viser den brasilianske fattigdom, som også var et tema under årets VM-slutrunde, bliver fremhævet, og man ser hvordan onde, repræsenteret ved det sorte, kvæler de legende og glade farver. Maskinerne tager over for mennesket, mens naturens ressourcer misbruges uden omtanke. Heldigvis giver filmens slutning en smule håb.

Ugens fjerde film var om muligt endnu mere politisk; den amerikanske dokumentar Fed Up går nemlig i kødet på fedmeepidemien i USA, hvor især lobbyismen og sukker får skylden. Filmen fremlægger en række meget foruroligende udsagn, som til tider bakkes op af fakta. Den fortæller, hvordan fedtfattige produkter fyldes med sukker (der i øvrigt kan gå under over 30 forskellige navne på varedeklarationen) – og netop sukker er den virkelige synder bag fedmeepidemien og stigning af folk med diabetes (som ifølge filmen vil være 1/3 del af USAs befolkning i 2050). Sukker er stærkt vanedannende, og bølgerne går højt, da filmen sammenligner det med cigaretter. Men måske er det ikke så langt fra virkeligheden? Filmens Michael Moore-inspirerede instruktør Stephanie Soechtig taler nemlig godt for sin sag, der understøttes af en række uhyggelige beretninger og udtalelser fra overvægtige børn.

Selvom Fed Up fortæller om et amerikansk problem, så er der stadig en række ligheder i forhold til det danske, globaliserede samfund. Det var i hvert fald mit indtryk, da jeg undervejs i filmen kunne høre, hvordan de tre skoleklasser, som også var i biografen, tømte deres colaer og slikposer. Filmen bør skabe en nødvendig debat om, hvad vi putter i munden, og hvad der i virkeligheden er i vores mad.

BUSTER har i denne uge vist film, som ikke bare giver underholdning, men også stof til eftertanke. Det er derfor mit håb, at skolelærere og forældre efter filmene snakker med deres elever/børn og sætter filmene ind i en helhed, så børnene selv kan få lov til at træffe deres egen holdning og ikke tage alt for givet – påskønne hvad vi har og ændre det, som ikke er i orden. Film med noget på hjerte – men som også giver noget til hjernen!

Kommentarer