AMY: Dope- og daddy-issues – kom helt tæt på Amy Winehouse.

Af Line Worm Poulsen

Gennem et bredt udsnit af gamle hjemmevideoklip, nye interviews og forskellige optagelser fra koncerter dannes et portræt af Amy Winehouse. Dokumentaren Amy følger sangerinden i op- og nedture fra hendes spæde teenageår frem til hendes alt for tidlige død som 27-årig i 2011.

Dokumentaren skrider frem på klassisk vis. Alle større livsbegivenheder fremlægges gennem indsamlet videomateriale med en tilhørende voiceover. Dokumentaren gør ingen formmæssige krumspring eller finesser, men påtager sig trofast rollen som biografisk fortæller af Amys historie. Patos-vinklen er lagt fra start med gribende interviews med efterladte familiemedlemmer og venner samt emotionelle klip fra Amys ungdom. Filmens tone bliver derfor en kende melodramatisk og sukkersød, selvom indholdet – Amys liv – var alt andet end sukkersødt.

I dokumentaren følger man Amys rejse fra ungt sangtalent til superstjerne og derefter hendes deroute som tabloidpressens spritstive yndlingsskandale. Det er både gribende og tragisk at følge med i sangerindens personlige kampe. Hun tumler gennem tilværelsen med alt fra familiekonflikter til kærestesorger og spiseforstyrrelser i bagagen. Man er vidne til den unge sangerindes brændende ønske om at høre til og være elsket i et miljø af svigtende forældre og egoistiske kærester.

ANMELDELSE AF:
AMY

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Asif Kapadia

LAND:
USA & UK

Som seer rammes man af en stærk trang til at gribe ind og stoppe galskaben. En trang til at bremse den konstante strøm af svigt i Amys liv. Desværre må man se passivt til, som drukturene formerer sig, og modløsheden står malet i den dygtige sangerindes tynde ansigt. Dokumentaren river i hjertet, når man ser den unge Amy gå omkuld.

Fortællingen er bygget op omkring de autobiografiske sangtekster. Sangene er nøje udvalgt, så de kronologisk er med til at fortælle Amys historie, som den skrider frem i de indsamlede videoer. Sangteksterne får ny dybde, da man på skærmen får konteksten til tragiske sange som Back to Black og Rehab. De personlige traumer står så knivskarpt i sangteksterne, at man næsten skærer sig på ordene, som de toner frem på skærmen. Desværre havde instruktøren Asif Kapadia hyret en grafisk designer med en underlig forkærlighed til Word-art-effekter, så teksterne ligner til forveksling noget fra en folkeskoleelevs PowerPoint fremvisning. Det er muligvis en ubetydelig detalje, men dokumentaren havde nydt godt af en skarp visuel stil, da størstedelen af filmens materiale netop er grynede hjemmevideooptagelser.

De intime optagelser fortæller dog en vigtig historie: de fortæller hvem Amy var udenfor rampelyset og paparazzifotografernes blitz. En ung pige med en drøm og en unik stemme, en legesyg person med ben i næsen. Amy beviser, hvordan hun trods skeletter i skabet jagtede sin drøm med humor og integritet. Hvis man tager skandaler, sprut, dårlige kærester osv. bort fra Amy Winehouse, så står én ting strålende klart tilbage. Hendes talent. Hun blev af udråbt som tidens største sangtalent, hun solgte millioner af albums og vandt adskillige priser i sin korte levetid. Live fast, die young. Amy Winehouse efterlader med sine to albums en fantastisk musikalsk arv med sange, der var sande og rå. Præcis som hende selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *