AMERICAN MADE: Endelig en god Tom Cruise-film

Af Mikkel Bækby Johansen

Historien om 1980’ernes lovløse narkobaroner og USA’s kamp mod kommunismen i Mellemamerika har længe optaget Hollywood. Adskillige film og tv-serier har mere eller mindre succesfuldt behandlet emnet, som i sig selv er så spændende, at American Made helt sikkert ikke er det sidste, vi har set til de næsten mytiske personer og handlingsforløb fra perioden.

Tom Cruise er i sin bedste form længe i Doug Limans nye biografiske actionfilm om den amerikanske narkosmugler Barry Seal. Seal (Cruise) er en jævn indenrigspilot for TWA, da hans involvering i cigarsmugleri får CIA til at hyre ham til at tage luftfotos af kommunistiske Sandinista-baser i Nicaragua. Seal flyver længere sydpå og begynder at arbejde for det colombianske Medellín-kartel ledt af Jorge Ochoa, Carlos Lehder og Pablo Escobar.

CIA ser igennem fingrene med Seals kokainsmugling, så længe han nu hjælper med at flyve våben til den antikommunistiske Contra-bevægelse i Nicaragua. Seals dobbeltspil får fatale konsekvenser og American Made er på den måde meget genretypisk i sit rise and fall-narrativ.

ANMELDELSE AF:
American Made

ORDET SYNES:

PROD. ÅR:
2017

INSTRUKTØR:

Doug Liman

LAND:
USA

Det storpolitiske drama mellem CIA, mellemamerikanske kommunister og colombianske narkokonger kulminerer mod slutningen af filmen, da Seals halvmaniske CIA-kontakt, Schafer (Domnhall Gleeson) foreslår sine overordnede at finansiere krigen i Nicaragua gennem ulovlig våbenhandel med Iran. American Made er fortællingen om den groteske og paradoksale udenrigs- og anti-narkopolitik, der ledte op til den største politiske skandale i Ronald Reagans embedsperiode.

Fortællingen om den opportunistiske fantast Barry Seals flyveture fra Colombia over Panama og Nicaragua med colombiansk kokain og amerikanske våben i lasten er simpelthen så absurd og bjergtagende, at filmens narrative fremdrift sker helt af sig selv. Historien er formuleret med en afmålt dosis satire, som fx da Tom Cruises karakter får en tand slået ud uden rigtig at forholde sig til det. Eller da han hylder Reagan for sin karriererejse fra filmcowboy til præsident og senere bemærker, at USA da må være det bedste land i verden.

Det er herligt at se Cruise råbe ”Woo-hoo!” i en flyver, der med nød og næppe letter fra de primitive landingsbaner i Colombias jungle. Det minder os om, hvor elskværdig han kan være, som i Top Gun fra 1986 – samme år som Barry Seal måtte lade livet for Escobars hævntogt.

Man kan imidlertid diskutere, om det er et problem, at karaktererne i American Made mangler dybde. Cruises forhold til sin svoger i filmen, JB (Caleb Landry Jones), samt til konen Lucy (Sarah Wright Olsen), forbliver en kende overfladisk. Man kunne have valgt at udfolde karakteres indbyrdes forhold, men det virker ikke til, at det er her krudtet er brugt. Og måske med rette. Det er uden tvivl Barry Seals vanvittige smuglereventyr, der er det interessante i American Made.

Ser man bort fra de overfladiske karakterrelationer – hvilket ikke er umuligt – er American Made en af de bedre film i sin genre. Den indeholder en tilpas mængde action og er ikke sølet ind i eksplosioner, CGI og gadgets, som mange nyere Cruise-film desværre er. Tom Cruise er endelig tilbage i en god rolle, og filmens satiriske fremstilling af en af 1980’ernes mest absurde politiske sager er vellykket. Den virkelige historie om CIA og narkosmugling synes for god til at være sand og er oplagt at lave en film over – og det er Liman og Cruise sluppet ganske godt fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *