ALIVE!: En kvindelig mandehistorie

Af Line Nylandsted

Fem franske mænd har besluttet sig for at at springe ud for anden gang i deres liv, denne gang fra flere kilometers højde. Følelsen, der fylder hele kroppen når adrenalinen pumper rundt lige inden og under springet, gør, at de for første gang i mange år som HIV-positive igen kan føle sig i live. Instruktøren, Vincent Boujon, har tidligere arbejdet med den tabubelagte sygdom i lidt kortere formater, og han er heller ikke debutant i dokumentargenren – men det er første gang, han kombinerer de to, og resultatet bliver her testet positivt.

En ting, der altid kan fange menneskers opmærksomhed, er sandsynligheden for at dø ved halsbrækkende aktiviteter. Selvom statistikkerne taler imod at faldskærmsudspring er livsfarligt ligger det dybt i os, at det heller ikke er uden risici, at man kaster sig ud fra et fly i tre kilometers højde. Denne form for overlevelsesinstinkt bliver udfordret af udspringsinstruktør Richard på fineste, humoristiske vis. Han er gravalvorlig da han fremlægger ”emergency procedure” imens eleverne, specielt den fjantede Matteo, måske ikke helt forstår alvoren. Eller også har han intet at tabe. Scenen er genial for tilskuerens følelsesengagement i resten af filmen, da den giver grobund for en snert af nervøsitet hver gang et nyt spring udføres.

Chancen for at et spring går galt er til stede i størstedelen af Alive!. Da mændene går i gang med den mere lavpraktiske del af undervisningen understreger filmen den præcision, kunsten at pakke en skærm kræver. På fineste vis får de samarbejdet om faldskærmen, der ender rundt om halsen på Vincent og får det til at ligne, at han er iført en balkjole.  Her griner mændene med hinanden og aldrig af hinanden. Men Alive! prøver ikke på at være homoseksuel på den homoseksuelle måde, og den bliver derfor aldrig for meget.

ANMELDELSE AF:
Alive!

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Vincent Boujon

LAND:
Frankrig

I stærkt kontrast til den disciplinerede undervisning følger vi mændenes samtaler med hinanden, hvor de får det forum, som nogle af dem har manglet i livet indtil nu. Her synes emnerne, der tages op, til dels at være planlagte, men det vejer mændenes taknemmelighed for taletid op for. Eric, Romain, Vincent, Matteo og Pascal er fremmede for hinanden i bogstaveligste forstand, men Alive! får dem i et behageligt tempo og på overbevisende manér tættere ind på livet af hinanden. I dag er det ikke sjældent at se film der udnytter den stereotype homoseksuelle mand for underholdningens skyld. Dét billige trick distancerer Alive! sig heldigvis fra. I stedet er det forfriskende med en dokumentar, der tør fortælle en kvindelig mandehistorie uden at håndleddene bliver alt for løse.

Hvorvidt alle fem mænd gennemfører deres første solospring med livet i behold skal ikke afsløres her. Derimod er kreativiteten af fremstillingen af springene værd at nævne. Springene er klippet i brudstykker, og vi får kun en del af oplevelsen for hver af karaktererne. På denne måde formår Alive! aldrig at kede os, samtidig med at filmen understreger, at det ikke er den enkelte franske, HIV-positive mand, der er væsentlig, men kollektivet som de fem repræsenterer.  

Alive! er forløsende, forfriskende og helt til stede i sig selv. Et enkelt spørgsmål ”glemmer” dokumentaren dog at svare på. Hvordan er de fem respektive mænd, som i forvejen ikke kender hinanden, egentlig havnet i samme faldskærmudspringstræningslejr, hvis ikke det var iscenesat af Boujon? Hvis ikke mændene er der på eget initiativ, så overholdes de dokumentariske ægthedspræmisser ikke. Men helt at udelade en forklaring – det er at springe over, hvor gærdet er lavest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *