Anmeldelse
A STAR IS BORN: Bradley Coopers instruktørdebut er en emotionel mavepuster

Af Emil Risvig

Firdobbelt Oscar-nominerede Bradley Cooper gebærder sig på begge sider af kameraet i denne fjerde genindspilning af Hollywoodklassikeren af samme navn. Historien er den samme som i 1937-versionen, men den er blevet opdateret, så den passer til det 21. århundrede. Det er første gang, Cooper instruerer og sikke en perle af en debut. Hans medspiller er den prisvindende popstjerne Lady Gaga, hvis helt store skuespilgennembrud står for døren – dette er Gagas første store filmrolle, og det er ikke til at mærke. Begge leverer en pragtpræstation, der sætter sig fast, og som man ikke rigtigt kan få ud af kroppen.

Allerede efter filmens første scene var jeg bjergtaget. Jackson Maine (Bradley Cooper) skyller en håndfuld piller ned med en slurk vodka og går ind på scenen til en af sine koncerter, mens tonerne fra den øredøvende elguitar sætter gang i filmens første nummer fra det originale score. Cooper ligner en rockstjerne og lyder som en. Det er vildt, det er højt og det er godt.

Jack er en country rockgud, men han har haft sin storhedstid og kæmper med et alkoholmisbrug. Dog er det trangen til alkohol, der efter koncerten fører ham til en drag bar, hvor Ally (Lady Gaga) optræder med Édith Piafs ”La vie en rose”. Ally er en usleben diamant med en fænomenal stemme. Hun har flair for at skrive sange, men hun vil ikke synge dem, da hun ikke mener, at hun har talentet eller udseendet til at slå igennem. Gaga er castet perfekt som Ally. Hun påtager rollen med så stor troværdighed, at man fuldstændig glemmer alt om hendes persona i virkeligheden.

Jack tilbringer natten med hende ved en tankstation, hvor hun synger en original sang for ham, og han er med det samme tryllebundet – det er utrolig intimt og fængslende, den uromantiske setting taget i betragtning. Til hans koncert dagen efter bliver hun inviteret ind på scenen for at synge; det jeg vil kalde et meget langt skridt ud af enhvers komfortzone. Hun klarer den selvfølgelig til UG, går viralt på Youtube og kickstarter sin karriere natten over. Det er en af filmens stærkeste scener og i sandhed et magisk øjeblik, når de to synger duet til filmens mest populære sang ”Shallow”.

Deres kemi og passion skinner klarere end scenens spotlights, og de klinger både romantisk og musikalsk. Jack kender branchen, og han agerer derfor også hendes mentor. Når pladeselskaberne og agenterne står i kø, guider han hende og sørger for, at hun holder begge ben på jorden. Popindustriens kyniske maskineri og pengegriskhed er tydeligt skitseret, og filmen illustrerer på fornemmeste vis bagsiden af musikmedaljen. Deres forhold bliver mere og mere skrøbeligt, og det er hjerteskærende at se Allys karriere sprudle, mens hendes elskede er på vej ned i et sort hul af misbrug.

Filmens første halvdel er stærkest. Nogle af scenerne i anden halvdel bliver lidt for lange, og jeg savnede et dybere indblik i Jacks forhold til sin storebror og manager Bobby (Sam Elliott). På trods af det instruerer Cooper smukt og stilsikkert. Der er tænkt over hver en scene og indstilling, og filmens score, skrevet og sunget af Cooper og Gaga, giver virkelig filmen det ekstra touch, der betager publikum fra start til slut.

Jeg glæder mig til, at Award-sæsonen for alvor kommer i gang. A Star is Born er lige så god, som alle siger.

Kommentarer