99 HOMES: Når hus bliver til hjem

Af Niels Kristian Bonde Jensen 

Dennis Nash (Andrew Garfield) bor i sit barndomshjem med sin søn (Noah Lomax) og mor (Laura Dern). På trods af, at han er en ærlig og hårdtarbejdende mand, har den i filmen nyligt udbrudte finanskrise medført, at det er småt med job og derfor efterladt Dennis og hans familie i gæld. Dennis prøver at redde ejendommen fra at ryge på tvangsauktion, men må efter at have tabt i retten pludselig se sig nødsaget til at flytte fra hus og hjem.

Flytningen bliver hurtigt en realitet, da to politimænd få dage senere kommer og banker på døren. De skal i samarbejde med et korps af håndværkere og låsesmede, under kyndig og kølig ledelse af ejendomsmægleren Richard Carver (Michael Shannon), sørge for at huset bliver rømmet og overdraget til banken. Dennis og hans familie befinder sig derfor på et lille motelværelse, uden hjem og uden indtægtskilde, inden dagen er omme.

Ved et held (eller uheld?) bliver Dennis dog kort efter tilbudt et job af selvsamme Rick Carver, der smed ham og familien på gaden. Desperat efter at forsørge sin søn og mor må han nu derfor vælge, hvad der er moralsk rigtigt. Et valg, der ikke bliver nemmere som tiden skrider frem, og det afsløres, at Rick og hans foretagende ikke er helt så poleret og professionelt, som det først fremstod.

99 Homes er enkel og effektiv. Der er få hovedkarakterer, og der fokuseres på deres indbyrdes forhold snarere end på krisens årsager, det amerikanske system og hvordan det nu lige er, at et flexlån fungerer. Alle disse ting nævnes, men de er altid anskueliggjort gennem karaktererne, deres valg og deres skæbner. Dette vidner om en instruktør (Ramin Bahrani), der ikke undervurderer sit publikum, men tværtimod er klar over, at en god historie kan og skal kunne tale for sig selv.

ANMELDELSE AF:
99 Homes

ORDET SYNES:5-stars

PROD. ÅR:
2014

INSTRUKTØR:

Ramin Bahrani

LAND:
USA

Filmen afviger også fra at optegne tydelige skurke og ofre, men fokuserer i stedet på svære moralske dilemmaer, hvor løsningen aldrig leder til en nem udvej. Dette gør, at karaktererne forbliver komplekse og levende, hvilket også er hjulpet på vej af gennemgående gode skuespillerpræstationer, hvor især Michael Shannon er fremragende effektfuld som den nøjeregnende Richard Carver. Vi trækkes med indendøre og finder ud af, hvor meget fire vægge kan betyde, når det er det eneste, man har tilbage.

Selvom filmens stramme og fokuserede plot langt hen ad vejen er en styrke, ender det med også at blive filmens måske største svaghed. Vi får ikke meget at vide omkring hovedpersonernes baggrundshistorier, hvilket er ærgerligt, da de er så troværdige. Man er nysgerrig og vil gerne have mere. En følelse man unægteligt også sidder tilbage med efter den lidt bratte slutning, der til trods for at ramme et dramatisk højdepunkt, synes en smule uforløst.

Det siger dog stadig lidt om den overordnede kvalitet, når filmens største problem er, at den godt kunne have været en halv time længere. Især når konteksten er noget på papiret så usexet som ejendomsmarkedet i et finanskriseramt USA.

Kommentarer