9. APRIL: Soldaterkammeraet i krig

Af Daniel Hartvig Nielsen

”Nogen skal jo være de første…” lyder det fra Pilou Asbæks sekondløjtnant Sand, da han i en tidlig samtale i filmen 9. April forsvarer, at cykelkompagniet skal være de første, der tager imod den skræmmende fjende fra Syd, nazi-Tyskland, i deres march mod den danske grænse. Denne jordnære, men stadig heltemodige konstatering er ganske slående for Roni Ezras debutfilm 9. April, der formår at berette om de små 8 timer, Danmark reelt var i krig under anden verdenskrig, i soldaternes øjenhøjde og med lige dele spænding og patos.

I dagene op til 9. april 1945 er der forlydender om Tysklands fremmarch mod Danmark, derfor indkaldes cykel- og motorcykeldelingerne, der begge skal gøre sig beredte på at tage imod fjenden ved den dansk-tyske grænse. Sekondløjtnant Sand (Asbæk) og hans deling skal som de første tage imod den overlegne militærmagt, da indtoget mod Danmark bliver en realitet.

Det er dejligt befriende, at Roni Ezra vælger at centrere sin fortælling udelukkende om den danske deling og derfor skærer alt unødigt politisk palaver og store kærlighedseskapader væk. Det store forkromede politiske krigsbillede erstattes med oplevelsen set fra den menige soldats perspektiv, der hvor du parerer ordrer uden for mange dikkedarer, men også får både krudtslam og blod på hænderne.

ANMELDELSE AF:
9. april

ORDET SYNES:

4-stars

PROD. ÅR:
2015

INSTRUKTØR:

Roni Ezra

LAND:
Danmark

Selvom den danske modstand var ganske beskeden, og det endelige udfald er kendt for enhver, formår 9. April alligevel at bevare en konstant spænding – især takket være nogle, efter danske standarder, særdeles veludførte og realistisk eksekverede actionsekvenser, hvor det efterhånden lidt klichéramte håndholdte kamera alligevel kommer til sin ret – og hvor intet aldrig bliver for pompøst.

Karakterbeskrivelserne bliver dog for tynde, og man kommer aldrig rigtig ind under huden på de unge soldater, og dermed taber man noget af sin indlevelse. Ikke desto mindre imponerer især Pilou Asbæk som den på én gang ensporede, men også famlende Sand, der må træffe de barske beslutninger i et på forhånd tabt slag. Ligesom at det unge cast, der blandt andre består af Joachim Fjelstrup (Steppeulven) og Gustav Dyekjær Giese (Nordvest), virker forfriskende.

Dog får 9. April ikke styret uden om nogle gevaldige og unødvendige klichéer, hvor en overskydende patos tit bliver oprullet kort før en karakters endelige, eller hvor lidende motiver enkelte gange bryder med filmens realistiske tone og i stedet bliver unødigt melodramatisk og storladent.

9. Aprils eksistensgrundlag klarer frisag, men historien fremstår stadig noget tynd. Hvis man forventer et storladent krigsskue, så bliver man fælt skuffet, men i stedet præsenteres man for et til tider ufrivilligt komisk dansk cykelkompagni, der momentvis sender tanker hen mod de danske lystspil Soldaterkammerater fra 60’erne. Dog må Roni Ezras debut 9. April alligevel tælles som en mindre dansk krigsperle, der skal have point for dens fremtoning og viljelyst, men ligesom den danske modstand under anden verdenskrig finder filmen aldrig rigtig sit fulde fodfæste, inden dens spinkle spilletid er ovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *