13 HOURS: Til kamp mod papir, strategi og chain of command!

Af Rikke Bjørnholt Fink

Efter Libyens destabilisering oven på Gadaffis død, er der i 2012 næsten ingen åbne ambassader tilbage i landet. Imidlertid har USA beholdt deres ambassadør i Tripoli og en hemmelig CIA base i Benghazi, hvor seks tidligere elitesoldater står for sikkerheden på kontrakt. Og da ambassadørens opholdssted angribes, er det disse hårde mænd, der må redde ham. En redningsaktion uden nogen form for støtte, hvor man kun kan længes tilbage til Irak-krigen, hvor Black Hawk helikopterne i det mindste havde ens ryg.

Det lyder jo sådan set vældig patriotisk og hyperamerikansk, men 13 hours er sådan set nærmere soldaternes kamp mod strategerne og bureaukraterne, end mod dem der skyder. CIA-lederen på basen, hvor de arbejder, er uendeligt træt af de seks allerede fra starten. Han betragter dem som en flok brovtende fjolser, som hans regering har prakket ham på. Imidlertid vender bøtten under angrebet på basen, hvor soldaterne endelig kan meddele superbureaukraten, at han kan stikke sine formularer op i røven og parere ordre!

Vi når aldrig at lære nok om de udvalgte seks soldater, til at de skiller sig ud fra hinanden. De er alle tidligere elitesoldater: tre Marines, to Navy Seals og én Ranger, hvilket tjener som deres primære personlighedstræk; Marines er de hårde, Seals er de velovervejede og Rangers er de (over)modige. Alle seks har de koner og børn derhjemme, og alle er de ved at smadre deres familieliv til fordel for krige og konflikter. Man skal dog glæde sig til Pablo Schreiber (AKA Pornstache fra Orange is the New Black) som pumpet Ranger, der tror, han skal udkæmpe hellig krig i shorts.

ANMELDELSE AF:
13 Hours: The Secret Soliders of Benghazi

ORDET SYNES:4-stars

PROD. ÅR:
2016

INSTRUKTØR:

Michael Bay

LAND:
USA

13 hours er et udmærket bud på en actionfilm. Den holder et godt pace hele vejen igennem og replikkerne er lige så hurtige som maskingeværerne. Flere af dem er tilmed sjove, replikkerne altså. Filmen er 144 minutter lang, men formår stort set hele vejen igennem at veksle mellem storm og stilhed før storm. Kameraarbejdet er i bedste Michael Bay stil uendelig uroligt. Selv i dialogscener klippes der med lynets hast, så jeg ikke mindes på noget tidspunkt at have set et klip på over 3 sekunder. Det fungerer dog ganske udmærket i actionscenerne, så who cares om man bliver lettere søsyg i længden.

Så til kamp mod nørderne i en hørm af soldaterklichéer. Det er slidt, men for pokker, hvor er det spændende! Man er helt med, når de seks soldater kæmper sig igennem gaderne ind til ambassaden, mens man langsomt får fornemmelsen af, at selv de libyere, der burde være deres venner, måske ikke er helt så allierede i sidste ende. Tag det ind og lad testosteronen skylle over dig. Husk på at nuanceret krigssyn, subtil karaktertegning og lange indstillinger kun er for bureaukratiske intellektuelle, der ikke havde råd til at leje kraner til deres filmoptagelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *